- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
29

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Duncan og dens ubekjendte Passager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

en ham fuldstændig ubekjendt Person ligeoverfor sig.
Hvis Noget nogensinde havde kunnet sætte ham i For-
bauselse, saa vilde Majoren her have havt al mulig
Anledning til at studse. Den Fremmede var en hoj,
mager Mand paa omtrent fyrreogtyve Aar. Han lignede
et langt Som med et stort Hoved. Øinene vare dækkede
af store rnnde Briller, og hans Blik syntes at have den
for Dagblinde ejendommelige Usikkerhed. Ansigtstrækkene
rodede imidlertid en forstandig, dannet Mand, og den
elskværdige Utvnngenhed i hele hans Holdning gav klart
- tilkjende, at han forstod at se Mennesker og Ting fra
deres gode Side. Hans Hovedbeklwdning bestod af en
Rejsehne, og Fodderue staki stærke, gule Halvstovlerog
Lædergamascher. Han bar kastaniebrnne Flojlsbenklakder
og en Jakke af samme Slags Toj, hvis talrige Lommer-
vare proppede fulde med Boger, Brevtasker og Sligt.
J en Rem over Skulder-en havde han desuden en Kikkert
hængende

Bevægeligheden hos denne Ubekjendte stak mærk-
værdig af mod Majorens Ro. Han saae paa Mae Nabbs,
drejede og vendte sig omkring ham og blev ved at ud-
sporge ham med Øjnene, uden at denne i mindste Maade
lod til at bryde sig om at vide, hvor han kom fra, hvor
han skulde hen, og hvorfor han befandt sig ombord paa
Dnncan.

Da den gaadefulde Mand saae alle sine Anstren-
gelser strande paa Majorens Flegma, tog han finKikkert,
der var fire Fod lang, naar den blev trukket helt ud, og
rettede den med langt fra hinanden spærrede Ben ud
mod den Linie i Horisonten, hvor Himmel og Hav stodte
sammen. Efterat han i fem Minutters Tid havde au-
stillet Undersøgelser, sænkede han Kikkertens ene Ende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free