Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I Kordillerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
udbrod Glenarvan, greb Wilsons Karabin og forsogte at
lægge an paa Condoren. Men hans Arm rystede, og
det flimrede for hans Ojne
— Lad mig skyde! sagde Majoren.
Og med roligt Blik og sikker Haand sigtede han
paa Fuglen, der nu allerede svævede tre hundrede Fod
oppe over dem.
Men han havde endnu ikke trykket af, da der pludselig
nede i Dalen faldt et Skud. Trnffen i Hovedet dalede
Condoren, hvis Udbredte Vinger tjente som Faldskjcerm,
langsomt nedefter. Den slap dog ikke sit Bytte, men
beholdt det stadi.g i K,loerne, medens den nærmede sig
Jorden.
— Herhen, herhen! raabte Glenarvan. Og uden
at spørge, hvorfra det frelsende Skud kom, styrtede han
henimod Condoren. Hans Rejsefæller ilede efter ham.
Da de kom til det Sted, hvor Fuglen var falden
ned, var den allerede død, og Roberts Legeme var be-
dækket af de store Vinger. Glenarvan kastede sig ned
over Drengens Lig, viklede ham ud af Fuglens Kloer,
lagde ham paa Græsset og lyttede, med Øret til hans
Bryst, spændt efter et Livs-tegn-
Et almindeligt Jubelskrig hilste kort efter hans
Udbrud:
—— Han lever endnu, han lever endnu!
J et Nu var Robert afklædt og hans Ansigt over-
staenket med koldt Vand; han bevægede sig, slog Øjnene
op og saae omkring sig. Hans første Ord var:
— Ak, Dem, Mylord . . . min Fader!
Glenarvan var ikke iStand til at svare; Bevægelsen
kvalte hvert Ord, han vilde sige, og han kastede sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
