Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Paganel, en af de Videnskabens Sværmere, der ser
Noget, hvor der Intet er at se.
Først efter halvanden Dags Rejse, ved-Middagstid
den 30te Oktober, forvandlede Sletternes Udseende sig
til en vis Grad. De græsagtige Planter blev sjeldnere
og veg Pladsen for magrere Strækninger med indtil ni
Fod hoje Tidsler i en saadan Mængde, at Alverdens
Assler knnde have gott·et sig ved dem. Og jo længere
man kom frem, desto tydeligere blev Kjendetegnene paa
en tiltagende Torhed Thaleave gjorde opmærksom derpaa.
— Jeg for mit Vedkommende har slet Ingenting
imod denne Afvexling, sagde Tom Anstin. Græs og
altid Græs, det bliver dog i Længden lidt kjedsonnneligt.
— Men naar man altid har Græs· har man ogsaa
altid Vand, bemærkede Majoren.
— Aa, i den Henseende er der neppe nogen Fare
paafaerde, sagde Wilson. Vi træffer sagtens Floder nok
paa vor Vej.
Hvis Paganel havde hørt dette Svar, vilde han
ganske bestemt have gjort opmærksom paa, at Floder
kun forekomme meget sjeldent mellem Colorado og Sierras
Argentinas. Hvad han imidlertid ikke vidste, var, at selv
de Zaf Jndianerne paa denne Vej knnstig udgravede
Vandbeholdninger vare fuldstændig udtørrede. Desværre
fik han og hans Rejsefceller i Løbet af denne og den
følgende Dag Lejlighed til at gjøre denne sørgelige
Erfaring.
Fnld af Uro herover spurgte Paganel Thaleave,
naar man kunde haabe at støde paa Vand.
— Ved Salinasoen, svarede Jndianeren.
— Og naar kommer vi til den?
— Imorgen Aften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
