Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
tog snarere til end af, og Mangelen paa Vand kunde
medfore meget slemme Følger for dem. Thalcave sagde
Intet, han tænkte formodentlig som saa, at det var tids-
nok at fortvivle, naar Gnamini viste sig ndtorret; et
Judianerhjerte horer overhovedet egentlig aldrig For-
tvivlelsens Time slaa.
Man begav sig altsaa paa Vej, og Hestene blev
drevne frem med Pidsk og Sporer, men de gik kuni
Skridt; de kunde ikke løbe
Thalcave vilde gjerne have redet iForvejen, og
Thaonka havde i Lobet af faa Timer kunnet bringe ham
til Bjergflodens Bred. Han tænkte sikkert ogsaa derpaa,
men vilde ikke lade sine to Ledsagere blive alene midt i
Orkenenz derfor vilde han tvinge Thaonka til at sagtne
sine Skridt.
Men dette var Thaonka ikke at bevæge til, den
stejlede og vrinskede, og forst efter at dens Herre havde
spildt mange Ord paa den, lod den sig berolige; Thalcave
talte nemlig altid med sin Hest, og om den end ikke
kunde svare ham, forstod den ham dog ypperlig. Para-
gonieren maatte denne Gang have givet særlig slaaende
Grunde (dog ikke i bogstavelig Forstand); thi efter nogle
Ojeblikkes Forløb var Thaonka saa rolig som et Lam.
· Men naar Thaouka forstod Thaleave, forstod Thalcave
" ikke mindre Thaonka. Det med overordentlig skarpe
Sandser udrustede Dyr sporede aabenbart nogen Fugtig-
hed iLnften. Det trak Vejret med sandt Raseri og
smiekkede med Tungen, som om den kom i Berøring med
en eller anden forfriskende Bædske. Det kunde Bata-
gonieren ikke misforstaa, —- der maatte være Vand iNcer-
heden.
Han drev altsaa paa sine Kammerater, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
