Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
forsogte at forklare dem Thaoukas Utaalmodighed, som
de to andre Heste ogsaa snart forstod. Med den yderste
Anstrengelse galopperede de afsted ved Siden af In-
dianeren. "
Henimod Klokken tre saae de en lysende, i Solens
Straaler glimtende Stribe i en Jndskjcering i Jords-
monnet.
— Vand! raabte Glenarvan.
— Vand! Ja, det er Vand! raabte Robert. Nu
behøvede Hestene ingen Opmuntring; de syntes at faa
nye Kræfter og jog afsted med utæm1neligt Raseri. J
Løbet af faa Minutter havde de naaet Rio Guamini, og
fuldt opsadlede, som de var, styrtede de til op paa
Vringen Ud i de forfriskende Bølger.
Rytterne beklagede sig heller ikke over dette ufri-
villige Bad-
— Aa, hvor det er herligt! jublede Robert, idet han,
af al Magt slukkede sin Torst midt ude i Floden.
— Hold Maade, min Son, sagde Glenarvan, uden
imidlertid at foregaa ham med noget godt Exempel.
Thaleave drak for sit Vedkommende langsomt, ikke i
smaa Slurke, men »langt som en Lasso«, som Bata-
gonierne siger. ·
— Endelig, sagde Glenarvan, skal vore Venner ikke
længere skufer i deres Haab-, de kan nu være sikre paa-
naar de kommer til Guamini, at finde friskt og klart
Vand i rigelig Mængde, saafremt da Thalcave levner
Noget.
—- Skal vi ikke gaa dem imøde? mente Robert; vi
vil derved kunne spare dem nogle Timers Uvished og
Lidelser.
— Ja min Ven, men hvorledes skal vi transpor-
Kavtajn Grants Vant. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
