Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
klar Dug lagde sig fugtig blinkende over Sletten, og
Græsset begyndte at bevæge sig under Dagens forfte
Luftpust. Tiden var nu kommet til Opbrud.
— Nu afsted! sagde Jndianeren.
Glenarvan svarede ikke, men svang sig hurtig op
paa Roberts Hest. Et Ojeblik efter galopperede begge
Rytterne imod Vest, idet de holdt sig til den lige Linie,
som deres Kammerater efter Aftalen ikke maatte forlade.
En Time red de saaledes afsted, saa hurtig Hestene
kunde bære dem; overalt lod de Blikket søge efter Robert
og frygtede for hvert Skridt at støde paa hans blodige Lig.
Gleuarvan sonderflcengede sin Hests Sider med Sporerne.
Endelig horte de Bossefkud, der affyredes med lige
Mellemrmn, ligesom for at signalisere.
—— Det er dem! raabte Glenarvan.
» Thalcave og han ansporede deres Heste endnu mere,
og nogle Qjeblikke senere havde de truffet Paganel og
hele hans Selskab. Et Glædesfkrig trceugte frem fra
Glenarvans Bryst. Robert var der, levende og i god
Behold, og sad knejsende paa den prægtige Thaouka, der
vrinskede af Glæde, da den fik Oje paa sin Herre.
— O, mit Barn, min kjære Dreng! raabte Glenarvan
med et ubeskriveligt Udtryk af Ømhed
Robert og han sprang ned paa Jorden og faldt i
hinandens Arme. Derpaa kom Turen til Jndianeren at
trykke Kaptajn Grants modige Søn til sit Bryst.
—— Han lever! han lever! raabte Glenarvan.
——— Ja, svarede Robert, og det kan jeg takke
Thaouka for!
Judianeren havde ikke afventet denne Taknemmelig-
- hedsyttring til Hesten, men talte1—s»ssallerede ømt med sit
Kaptajn Grantxs Vorn· 8
, .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
