Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Oversvømmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Vandbeholder. Glenarvan’s første Tanke var derfor at
skiære Mærke i Træet og derved iagttage Vandstandens
voxende eller aftagende Højde. Strømmen syntes dog
nu at have naaet sin største Stigniug. Dette var allerede
beroligende. .
— Og hvad skal vi nu gjøre? sagde Glenarvan.
— Vi indretter os naturligvis ligesom Fuglene,
svaredeWagatiel muntert.
— Ja, lad os bygge os en stor Rede! raabte
Robert.
—— Vi bliver vel nødte til at leve som Fuglene, da
det ikke gik rigtig sor os at spille Fisk.
—- Godt, sagde Glenarvan, lad os da det, men sig mig,
hvem skal putte Noget i Næbet paa os, mine Venner?
— Jeg, svarede Majoren.
—— Alle rettede deres Blik paa Mac Nabbs. Ma-
joren sad ganske magelig henslcengti en as elastiske Grene
naturlig dannet Lænestol og holdt med den ene Haand
sin Alforjas, der ganske vist var bleven vaad, men endnu
var aldeles fyldt, i Vejret. .
— Naa, Mac Nabbs, sagde Glenarvan glad, nu
kjender jeg Dem igjen! De tænker paa Alting selv
ved saadanne Lejligheder, hvor enhver Anden vilde
glemme Alt.
— Jeg tænkte mig nemlig Muligheden af, at vi
ikke vilde have ret megen Lyst til at da af Salt, efter
at vi med saa stor Moje havde undgaaet at drukne.
— Hvad indeholder Deres Alforjas? spurgte Tom
Austin.
— Levnetsmidler til syv Mennesker for to Dage,
lød Svaret. .
— Godt, sagde Glenarvan, jeg haaber, at Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
