- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
148

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Oversvømmelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

»’

; — Hvad? udbrod Robert, er det virkelig Insekter,
der flyve saaledes omkring ligesom Gnister?

— Ja, min Smil

Robert var saa heldig"at fange et af de herlige
smaa Dyr. Paganel havde ikke taget fej·l. Det var et
Slags store Vandbier paa en Tommes Længde; Jndianerne
har givet dem Navnet »Tueo-Tueo«. Dette mærkelige,
hornede Insekt havde et Brystskjold, fra hvilket der vaa«
to Steder udstraalede et saa stærkt Lys, at det vilde være
tilstrækkelig til at læse ved selv i tæt Marke. Da Paganel
holdt Jnsektet tæt hen til sit Uhr, kunde han ved dette
improviserede Lys see, at Klokken var Ti.

Efterat Glenarvan var kommet ned til Majoren og
de tre Somænd, gav han sine Anvisninger for Natten.
Der var virkelig et heftigt Uvejr i Anmarseh Efter al
Sandsynlighed vilde Stormen bryde løs med fuld Kraft,
saasnart densorste Torden var forbi, og Ombu’en vilde
da blive dygtig rystet; derfor blev Enhver gjort opmærk-
som paa, at han maatte gjøre sig godt fast i den Rede
as Grene, der blev ham tildelt· Selv om det ikke stod
i deres Magt at undgaa Himlens Vande, vilde de dog
gjøre, hvad de kunde, for at holde sig borte fra Jordens
og sørge for, at de ikke styrtede ned i Strømmen, der

brødes mod Træets Stamme.
· Uden videre Omstændigheder ønskede man derpaa
hverandre Godnat, og enhver smnttede hurtig ind i den
ham tildelte Rede, rullede sig ind i sin Poncho og lagde
sig ned sor at sove.

Men det nærforestaaende Udbrud af mægtige Natur- »
sænomener Tænker uvilkaarlig i ethvert følende Væsens
Sjæl en vis Uro, som selv den Stærkeste ikke kan mod- -
staa. De Rejsende i Ombn’eu var urolige og trykkede, s




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free