- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
150

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Oversvømmelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

lodrette Striber paa Himmelens Baggrund — ligesom
Traadene i en Væv De store, tunge Banddraaber, der
sprøitende faldt ned paa Vandfladen, gjengav tusindfold,
straalende som Gnister de flammende Lyn.

Forkyndte denne Regn, at Uvejret nærmede sig sin
Ende? Skulde Glenarvan og hans Kammerater slippe
med et ganske vist nfrivilligt Styrtebad? Nei, da denne
Jldkamp i Luften rasede allerheftigst, viste der sig pludselig
ude paa Spidsen af den ene Hovedgren, der strakte sig
horizontalt ud over Vandet, en Jldkugle, saa stor som en
Næve, og omgivet af kulsort Nog. Denne Kugle bristede
endelig efter i nogle Sekunder at have drejet sig rundt
om sig selv, ligesom en Bombe, og det med et Knald, der
endogsaa kunde høres midt i den almindelige Larm, som
herskede iNaturen. En tung Dunst opfyldte Atmosfkrreu
Larmen hørte op et Ojeblik, og nu lod pludselig Tom
Austin’s Stemme:

— Træet staar i Flammer! raabte han.

Han tog ikke fejl. J et Øieblik udbredte Ilden sig
over hele den vestlige Side af Ombuen. Det dode Træ
og Rederne af tørt Græs afgav selvfalgelig glimrende
Næring for den.

Vinden tog ogsaa til og hjalp ved Anteendelseu
Man maatte flygte. Hurtigst muligt kastede Glenarvan
og hans Kammerater sig over i den af Flammerne
skaanede ostlige Side af Ombu’en: i stum Forfærdelse
klattrede, rutschede og tumlede de frem over Grenene og
vovede sig ud paa nogle, der tyngedes helt ned under
den pludselige Vægt De, Jlden allerede havde naaet,
skrumpede sig sammen, knugede, krummede sig og knittrede
som Slanger, der brænde levende. Antcendte Stumper
og Stykker faldt ned i Vandet og svommede afsted med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free