Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det atlantiske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Man ilede afsted for endnu den samme Dag at naa
Socn Salado ved Oceanets Kyst, og de Rejfende var
ordentlig trætte, da de Klokken Otte om Aftenen fik Oje
paa de tyve Favne hoje Sandklitter. Snart efter horte.
man Havet bruse.
Men trods al Trætheden steg de Vandrende mærk-
værdig rask op ad de stejle Sandbanker.
Det var imidlertid meget mørkt; Blikkene søgte for-
gjæves- efter Dunean«
—- Den maa være her, raabte Glenarvan, den er
her og venter paa os.
— Ja, det vil vi kunne overbevise os om imorgen,
svarede Mac Nabbs.
Tom Austin prajede, saa hojt han kunde, den usyn-
lige Yacl)t. Intet Svar; Vinden blæste og Havet rullede
stærkt og hnlt, faa at det var umulig at høre Noget
derudefra. Kysten tilbod forresten ikke noget Ly, ikke
engang en Bugt som Nod·havn; lange Sandbanker, som
lob ud i Havet, gjorde det desuden yderst farligt at
nærme fig. Dunean holdt sig naturligvis borte fra Kysten;
Tom 9luftin forsikkrede, at den maatte holde sig i en Af-
stand af mindst fem Mil.
Glenarvan alene vaagede. Vinden blæste stadig med
Voldsomhed; Oceanet var heller ikke kommet til Ro efter
den overstandne Storm. Den Antagelse, at Duncan endnu
ikke skulde være kommet, blev ikke bekræftet af Nogetfotn-
helst. Glenarvan l)avde—forladt Taleahuano-Bugten den
l4de Oktober og naaede det atlantiske Havs Kyst den 12te
November. J disse tredive Dage havde Duncan Tid nok
til at naa omkring Cap Horn op til Østkysten. Vel havde
der rafet heftige Storme, men Yachten var et sodygtigt
Skib, og Kaptain John Mangles en brillant Sømand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
