- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
181

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Øerne Tristan d’Acunha og Amsterdam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

mere for at være lykkelig? To Venner under en Klippe,
— der har De Jndbegrebet af al Lyksalighed Forestil
Dem blot, — Majoren og jeg . . . .

—- Jeg takker mangfoldigst, faldt Majoren ind; jeg
har ikke den allerringeste Smag for enRobinson’s Rolle,
og jeg vilde sikkert spille den meget slet.

— Bedste Hr. Paganel, sagde Lady Helena, De er
altfor tilbojelig til at forvilde Dem ud paa Fantasiens
lokkende, men vildsomme Gebet. Jeg tillader mig at tro,
at Virkeligheden kun i meget ringe Grad svarer til Deres
skjonne Drømme De tænker kun paa hine imagincere
Robinson’er, som meget forsynligt blive slyngede op paa
rene Paradiser af Smaaoer, og som Naturen forkjæler
som en taabelig Moder sit forveeute Barn. De ser
altid kun den straalende Side af Sagen. Neversen kjen-
der De ikke.

— Troer De da ikke, at man vilde kunne fole sig
lykkelig paa en forladt O?

— Nej, jeg tror det ikke. Mennesket er skabt til
Selskabelighed, ikke til Ensomhed. «Eueboerlivet kan kun
fremavle Fortvivlelsen, desuden er det Hele kun et Tids-
sporgsmaal Det materielle Livs paatrængende Sorger
og Bekymringer, Existentsens Krav i det Hele taget vil
selvfolgelig nok kunne give den, der for et Øjeblik siden
med Nød og næppe har undsluppet Døden i Bølgerne,
Noget at tænke paa, og Bjeblikkets Virksomhed vil maaske
for en Tid trænge de truende Fremtidsudsigter tilbage.
Men saa, naar han begynder at føle sig alene, fjernt
fra Alle, fra Slægt og Venner, uden nogetsomhelst Haab
om eller Udsigt til at faae sine Kjære at se igjen, hvad
maa han da ikke tænke, hvad maa han da ikke lide?
· Hans O er hele hans Verden; der repræsenterer han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free