Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Jacques Paganel’s og Mac Nabbs’ Væddemaal - 14. Paa Vejen til Cap Bernouilli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Paganel, sagde Glenarvan, Under hele Selskabets hjerte-
lige Latter. Men kjendte De virkelig ikke den Historie?
—— Nej· Og jeg nedlægger Protest, bestemt Protest
imod den! Englændcrne kalder os jo desuden »Frø-
spiserne«, og man er dog i Almindelighed ikke saa
overvættes bange for det, som man spiser med største
Fornojelse
— Det er der heller Ingen, der paastaar, Baga-
nel, svarede Majoren leende.
Den beromte Karabin af Purdey MoorecszDicksoiNs
Fabrik maatte under disse Omstændigheder naturligvis
være og blive Majorens Gjendoni. C
Fjortende Kapitel
Paa Veien til Cap chouilli.
Der var forlovet to Dage efter den i forrige Ka-
pitel omtalte Saisskale mellem Passagererne paa Duncan.
John Mangles havde just gjort sin Meridianberegning
og meddelte nu Selskabet, at Duncan befandt sig under
103o 27« ostlig Længde De Ressende raadforte sig
med Skibskortet og var glade ved paa dette at se, at
de kun endnu var i en Afstand af fem Grader fjernede
fra Cap Bernouilli.
For man naaede det omtalte Punkt, skulde vore
Rejsende dog gaa en ny Gjenvordighed igjennem. John
Mangles saae med stigende Uro, at der viste sig Tegn
til Uveir, som man ikke kunde være blind sor. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
