Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Paa Vejen til Cap Bernouilli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Kikkert Øie paa lavt Land sex Mile forude. Han løb
nu for fulde Sejl ind imod det. Netop paa det Punkt
af Kysten, som Duncan løb henimod, havde Søens
hvidskiunmende Bræuding en ganske overordentlig Højde,
efter John’sBeregning halvtredsindstyve Fod eller mere
Han sluttede deraf, at der her maatte være et fast
Støttepunkt, som bevirkede denne voldsomme Brydning af
Bølgerne
—- Der maa findes Sandbanker der, sagde han ti«l
Tom Austin, idet han pegede ind mod Kysten.
——— Det er ogsaa min Anskuelse, Kaptajn, svarede
Styrinanden
—— Vor Skjæbne hviler nu i Guds Haand, vedblev
John. Hvis Han ikke etsteds vil aabne Duncan en far-
bar Udvej, hvis Han ikke selv vil føre Skibet, — saa
er vi Alle sortabte
— Floden er i dette Ojeblik paa sit hojeste Punkt,
Kaptajn, maaske vil det kunne lykkes os at komme uskadte
ind over disse Sandbanker
—— Hvor kan De dog nære et saadant Haab, Austin?
See paa Bølgerne. Hvorledes skulde et Skib kunne
modstaa dem? Men lad os sætte vor Lid til Gud, han
raader over os Alle!
Duucan fløj imidlertid for sin Stormfok med for-
færdelig Hurtighed nærmere og nærmere ind til Kysten
Nu havde man allerede kun to Mil ind til Sandbankerne
Hvert Minut skjultes Landet for Blikket af tætte Taager,
der snart atter fordelte sig. Ikkedestomindre forekom det
John, at han hinsides det hvide, mægtigt skummende
Bælte, der strakte sig langs hen for Kysten, kunde øjne
et roligere Bassin. Kunde man naa derind, vilde Duncan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
