- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
268

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Ved Wimerra-River

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

medfore den uopretteligste Forvirring, sig de af Skrcek
halvt vanvittige Dyr.

·Dog, Stockkeeper’eu havde ved sin Villiestyrke og
praktiske Dygtighed overvundet alle disse ideligt tilbage-’
veudende Vanskeligheder. Han drog stadig videre, Mil
for Mil, og lod Sletter, Skove og Bjerge bagved sig-
Men ved Siden af saa mange udmærkede Egenskaber
iidkrrevede hans Arbejde ogsaa en overordentlig, næsten
ubegribelig Taalmodighed Saaledes ved Overgangen
over Flader. Her stod Stockkeepe’ren til Exempel for
et Vandlob, som netop var lavt nok til at kunne pas-
sere5; men Hjorden vcegrede sig egensindigt ved at gaa
over. Oxerne stillede deres Torst og vendte saa om.
Faarenefloj afstedialle Retninger grebne asAngst ved det
blotte Syn af det vaade Element. Man oppebiede
Natten og drev saa igjen Hjorden ned til Fladen, men
med selvsamme Resultat som om Dagen. Man stødte
med Magt Bukkene ud, Faarene gjorde ikke nogen Mine
til at følge efter dem. Man forsogte at tvinge Dyrene
ved Torst, idet man flere Dage igjennem forhindrede
dem fra at komme ned til Vandet; de lod være at drikke
men gik dog ikke fremad. Man bar Lamucene over til
den anden Bred i det Haab, at Mødrene vilde følge
deres Borns braegende Kaldenx Lammene brægede, men
Mødrene rørte sig ikke af Pletten. Dette varede saa
—ofte en hel Maaned, og Stockkeeper’en vidste ikke mere,
hvad han skulde gjore med sin brølende, vritiskende og
braegeude Armee. Men saa pludselig en Dag, uden
Grund, af et rent Lune —- det er uforklarligt, hvorledes
det gaar til ——— svommer en Afdeling over Fladen, og nu
opstaar der en ny Vanskelighed, nemlig den at forhindre
Hjorden i at styrte sig ud i Uorden.f Der maa for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free