Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Rejsegjenvordigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
fremad og forhindre Hjulene i at glide tilbage; ofte
maatte man paa de talrige, bratte Klippeskrænter holde
stille og spænde Oxerne fra, da disse ikke var istand til
at udføre korte Vendinger; ved saadanne Lejligheder var
det navnlig yderst vanskeligt at støtte den tunge Vogn
og hindre den i at glide nedad. Ved adskillige Lejlig-
heder maatte Ayrton ogsaa ty til Hestene, der i Reglen
allerede var fuldstændig ndmattede af deres egen
Opstigning.
Hvad enten det nu var en Følge af alle disse
Anstrengelser eller af andre Grunde, nok er det, at en
af Hestene faldt denne Dag. Den styrtede pludselig,
uden at man i mindste Maade havde kunnet forudsee
dette Uheld.
Det var Mulrady’s Hest, og da han søgte at faae
den til at rejse sig igjen, viste det sig, at den var død.
Ayrton undersøgte det paa Jorden udstrakte Dyr
og syntes ude af Stand til at forklare sig dets pludse-
lige Død
—- Der maa være sprunget et Blodkar i Dyret,
sagde Glenarvan.
— Sandsynligvis, svarede Ayrton
— Tag min Hest, Mulrady, tilfojede Glenarvan,
jeg sætter mig op i Vognen til Lady Helena.
Mulrady adlød, og den lille Trop fortsatte sin
anstrængende Bjergfart, efter at man havde efterladt
Liget af den døde Hest til Ravnene.
J Løbet af den llte naaede de Rejsende det ·højeste
Punkt i Passet, der var omtrent to tusind Fod højt, og
den følgende Dag begyndte Nedstigningen. Den gik temmelig
hurtigt for sig, skjøndt de Rejsende et Par Gange blev
overfaldne af heftige Haglbyger, og tvungne til at søge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
