- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
367

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Duncan’s Forsvinden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

367

han, i Tilfælde af at vi ikke kan passere Snowy, ikke
træffer os der, maa han øjeblikkelig gaa os imøde!
Rejs nu min Ven, og Gud holde sin Haand over Dig!

— Farvel Mylord, sagde Mulrady med rolig Stemme,
og kort efter forsvandt han paa en Fodsti, der løb langs
Udkanten as Skoven.

J dette Ojeblik rasede Stormen med fordoblet
Styrke. De høie Enealyptusser slog dumpt klapprende
deres Grene mod hverandre Mere end eet Kjæmpetræ,
der forlængst var gaaet nd, men som dog hidtil havde
holdt sig opreist, styrtede bragende til Jorden for de
rasende Vindstod Undertiden overdøvede Stormen med
sin Hylen Skovens Bragen og forenede sine klagende
Suk med Snowy’s fjerne, dumpt rullende Larm. Mørke
Skyer, som den drev over imod Øst, foer med rasende
Fart tæt hen over Jorden. Det sørgelige Mørke, der
indhyllede Alt, gjorde denne uhyggelige Nat endnu mere
rædselsfuld

Saasnart Mulrady var redet afsted, tyede de Rej-—
sende atter ind i Vognen. Lady Helena, Miss Grant,
Glenarvan og Paganel indstallerede sig i den forreste,
fuldkomment afsondrede Del af den; i den bagerste Del
søgte Olbinett, Wilson og Robert paa et improviseret
Leje den Hvile, de saa hojlig trængte til. Majoren og
John Mangles holdt Vagt udenfor.

Det var en yderst nødvendig Forsigtighed; thi et
Angreb fra Forbrydernes Side var i denne uhyggelige
Nat ikke blot muligt men hojst sandsynligt.

De rasende Bindstod afløstes ofte for et Øieblik af
Dodsftille. Det var, som om Stormen tav for at trække
Vejret. Kun Snowy’s fjerne Rullen lød ud fra Gnmmi-
træernes utydelige, kulsorte Masser. J disse korte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free