Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Duncan’s Forsvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
joren koldt, fast besluttet paa sat hindre Glenarvan i at
begaa en Uklogskab.
—— De kan ikke forlade Lejren, Mylord, sagde John;
jeg vil gaa alene.
— Det vilde være ligesaa vanvittigtl svarede Majo-
ren energisk. De vil blot opnaa, at disse Slyngler
gjør det af med os En efter En, og at vi bliver nodte
til at overgive os paa Naade og Unaade. Hvis
Mulrady er falden i deres Hænder, er det en
Ulykke, som vi ikke selv skal gjøre os Umage for at for-
doble. Loddet faldt paa Mulrady, og han maatte rejse.
Hvis mit Navn var bleven ndtrukket istedenfor hans-,
havde jeg begivet mig afsted, men jeg vilde aldrig have
forlangt eller ventet Hjælp.
J dette Øjeblik hørte man et Nodskrig
— Hører De! sagde Glenarvan.
Skriget kom fra samme Side, som tidligere Knaldet,
men ikke en Fjerdingvej borte.
Gleuarvan stødte Majoren tilbage og var allerede
ilet afsted, da man i det Samme omtrent trehnndrede
Skridt fra Vognen hørte Raabet: »Her·henl herhenl«
Stemmen lød klagende og fortvivlet John Mangles
og Majoren styrtede afsted i den Retning, hvorfra Ly-
den kom. ·
Nogle Øjeblikke efter fik de ved Udkanten af Skoven
Oje paa en menneskelig Skikkelse, der aabenbart kun med
største Besvcer slæbte sig frem, stomiende og jamrende.
Det var Mulrady, saaret og næsten døende, og da
hans Rejsefaeller løftede ham op,.blev deres Hænder
vaade af Blod.
Regnen strømmede ned med fordoblet Kraft, og
Vinden rasede i de hoje »dead trees« Grene. Glenar-
Kaptajn Grants Bør-in 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
