Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Duncan’s Forsvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
deres Blik Ud mod det Fjerne. Skulde man ved For-
synets Gunst opdage Duncans fine Skrog, gyngende ude
paa Havets Bølger-?
Nej, der var Jntetsomhelst at øjne. Ikke et eneste
Sejl oplivede det umaadelige Ocean.
Et Haab havde man endnu tilbage. Maaske troede
Tom Austin, at han skulde ankre op i selve Twofold-
Bugten. Havet var her ikke at spøge med, og et Skib,
der laa for Anker i Nærheden af den Slags Kyststraek-
ninger, langtfra i Sikkerhed.
— Til Eden! befalede Lord Glenarvan.
Vognen drejede vjeblikkelig ind paa den Vej, der
sorte ned til Bredden af Bugten, og ilede afsted hen
imod den i en Afstand af fem Mil liggende lille
By Eden.
Poftillonerne styrede lige imod det Signalfyr, der
betegner Jndlobet til Havnen. Nogle Fartojer laa
ankrede »op paa Rheden, men paa intet af dem vajede
Malcolmflaget.
Glenarvan, ·John Mangles og Paganel steg strax
af Vognen, ilede til Toldkamret og udfpurgte Embeds-
mændene og alle i de sidste Dage Ankomne.
J mere end en Uge var intet Skib løbet ind i
Bugteu.
— Skulde han ikke være afsejlett udbrød Gle-
narvan, der med en let forklarlig Halstarrighed klyngede
sig til selv det svagefte Skin af Haab. Vi er maaske
komne før han!
John Mangles rystede bedrøvet paa Hovedet. Han
kjendte Tom Anftin. Hans Næftkommanderende vilde
aldrig i ti Dage have opsat lldforelsen af en ham givet
Befaling.
Kaptajn Grants Born· 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
