Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
roligt i deres Hængekojer. Vriggens Ubevaegelighed
fikrede dem nogle Timers uforstyrret Ro. Da det drukne
Mandskabs Larm og Skrig var forstummet, gik ogsaa
John ned for at styrke sig ved en kort Søvn, saa at
der Klokken Et herskede dyb Stilhed ombord paa dette
Skib, der selv syntes at være fast indslumret i sit
sandede Leje.
Henimod Klokken fire begyndte det at dæmre i Øst,
Skyerne farvedes med et fint Skjær af Morgenrødens
friske, blege Lys. John gik atter op paa Dækket. Hori-
zonten var overtrukket med et Taageslør. Gjennem
Morgenens Taager kunde man hist og her skimte ube-
stemte Konturer, alle i temmelig betydelig Hojde.
Havet gik ikke mere saa hult, den høie Sogangs
Bølger tabte sig i de ubevægelige, tætte Taager, der laa
over Havfladen. John ventede. Lyset blev med hvert
Qjeblik stærkere, Horizonten farvedes med et rodligt
Skjær-. Taagesloret trak sig langsomt bort over Bag-
grundens vidtstrakte Panorama. Sorte Klipper ragede
overalt med deres Spidser op over Havfladen. J nogen
Afstand fra dem formede Skumftriberne sig til en skarp
Linie, hist og her lyste et enkelt Punkt frem ligesom en
Bjergspids, paa hvilken den opgaaende Sol kaster sine
første Straaler. Der var endelig Land, i en Afstand
af mindst ni engl. Mil.
—— Land! raabte John Mangles. Hans Rejsefceller
ilede skyndsomst ved Lyden af hans Stemme op paa
Deetket og saae tause ind imod Kysten, som aftegnede sig
mørkt i Horizonten. ·
— Hvor er Will Halley? spurgte Glenarvan.
—- Jeg veed det ikke, Mylord, svarede John
Mangle3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
