Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Overfarten til Ny-Zeeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
De Vilde dræber deres Fjender og fortærer dem, og
som min Landsmand Toussenel ganske rigtigt har be-
mærket: »den Synd, at stege fin Fjende, efter at han er
død er, naar Alt kommer til Alt, ikke faa slem som den
at dræbe ham, naar han ikke vil dø.«
De af Paganel anførte Kjendsgjerninger var uimod-
sigeligt rigtige. Ny-Zeelændernes Grusomhed maatte
aner for hævet over enhver Tvivl. J hvert Fald var
en Landing forbundet med Fare, men en Fare, som man
af den haardeste Nødvendighed var tvunget til at trodse.
John Mangles var fuldstændig paa det Rene med Nød-
vendigheden af ufortovet at forlade et Skib, der aaben-
bart var fin Undergang meget nær. Af de to Farer,
man saa at sige havde at vælge imellem, var den ene
sikker, men den anden kun sandsynlig; der var følgelig
intet Øieblik at spilde.
At man skulde kunne blive optaget af et Skib,
derpaa kunde der fornuftigvis ikke gjøres Regning.
Macquarie laa langt borte fra de Skibes Kurs, der an-
lober Ny-Zeeland. De lander enten højere oppe paa
Kysten ved Auckland eller længere nede ved Ny-Plymouth.
Men Strandingen var foregaaet nøjagtig midt
imellem disse to Punkter, paa den mest øde Del af Jka-
na-Maoni-Kyften, der paa Grund af fin klipperige og
farlige Natur faa godt som aldrig anløbes. Søfolkene
undgaar den omhyggeligt, og naar en Storm driver dem
henimod den, opbyder de Alt for hurtigst muligt atter
at naae ud i rum Sø.
— Hvornaar kan vi gaa fraborde? spurgte Gle-
narvan.
— Imorgen tidlig Klokken Ti, svarede John Mang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
