- Project Runeberg -  Kaptajn Grants Børn. En Rejse omkring Jorden /
448

(1879) [MARC] Author: Jules Verne Translator: Richard Kaufmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. En Maorihøvdings Begravelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448

og der blev der stillet Vagter ved dem, som ikke tabte’
dem af Syne. Hele den ovrige Maoriftamme syntes
at have glemt dem over sin officielle Sorg.

De foreskrevne tre Dage efter Kara-T6t6’s Død vare
gaaede. Den Hedengangnes Sjæl maatte altsaa nu have
forladt sit dodelige Hylster. Ceremonien begyndte.

Legemet blev bragt til en lille Hoj midt paa Ind-
« hegningen. Det var hyllet i en praegtig Dragt, og dets
med Fjedre smykkede Hoved bar en Krone af gronne
Blade. Hverken Ansigt eller Bryst og Arme, der vare
indgnedne med Olie, viste nogensomhelst Forandring

Paarorende og Venner nærmede sig Foden af Hojen,
sog pludselig, som om en Kapelmester havde givet Tegnet
til en Sørgekantate, fyldte en Monstrekoncert af Suk,
Graad og Hulken Luften. De nærmeste Paarorende slog
Hovedet imod Jorden. De kvindelige Slægtninge sonder-
rev med deres Negle Ansigtet, der var mere overstrommet
af Blod end af Taarer. Det var en barbarisk Pligt,
som de ulykkelige Kvinder samvittighedsfuldt opfyldte.

Dog dermed var der endnu langtfra gjort nok for
den Afdodes Sjæl Da hans Krigere ikke formaaede at
kalde ham tilbage til Livet, gjorde de dog Alt for at
han ikke i den anden Verden skulde savne denne Jords
Glæder Og først og fremmest maatte Kara-T6t6’s Hustru
følge ham iGraven, overensstemmende med Ny-Zeelands
Skikke og Brug.

Hun traadte frem. Det var en endnu ung Kvinde.
Haaret flagrede uordentligt om hendes Skuldre, og hendes
Hulken og Jammerskrig steg op imod Himlen. Afbrudte
Sætninger, i hvilke hun priste den Dødes Dyder, blan-
dede sig med hendes Suk, og i det vildeste Udbrud af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:15:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grantsborn/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free