Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Ansigt robede ikke den mindste Mistanke, og efterat han
havde kigget ud mod det forste Dagskjcer i Horizonten,
lagde han sig ned ved Siden af Jlden for at varme sig
en Smule.
—— Det gaar efter Ønske-, sagde Wilson.
John gav Glenarvan et Tegn til, at han skulde
stige længere ned, og snart stod da Lorden og hans
Hustru paa Stjen, hvor Robert ventede dem.
Mary Grant, hjnlpet af John Mangles, fulgte
efter, og fem Minutter senere var de lykkelig undslupne
Flygtninge paa Vej mellem Bjergene. ( De gik hurtig
og sogte fremfor alt at undgaa Punkter, hvor de kunde
blive set. Hvorhen gik de? De vidste det ikke selv,
men de var fri, og det var det Vigtigste.
Henimod Klokken fem begyndte Dagen at dæmre
Blaalige Striber blev synlige mellem Skyerne. Man
skyndte sig saa meget som muligt, men man kunde des-
værre ikke komme hurtig frem, thi Vejen lagde ofte store
Hindringer i Veien.
De havde endelig naaet en Hojde af omtrent fem
hundrede Fod over Tauposoen· Ubestemte Konturer af
hojere Bjerge taarnede sig over hinanden. Endelig viste
Solen sig og sendte Flygtningene sine forste Straaler
imøde
Men samtidig fyldtes Luften pludselig af en hoj
Larm. Det var Raab, der kom fra Pah’en, hvis Be-
liggenhed Glenarvan ikke mere nojagtig kunde bestemme.
Det var aabenbart, at deres Flugt var bleven opdaget
af de Jndfodte
Da Taagen kort Tid efter lettede, kunde man kon-
statere dette. Tre hundrede Skridt under sig havde man
de vanvittigt brolende Skarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>