Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Maorihøvdingens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
— Maaske vil dog her Spise- og Drikkevarerne
komme os mere til Nytte, bemærkede Glenarvan.
Den Afdodes Slægtninge og Venner havde i Virke-
ligheden været yderst splendide. Der var her Nærings-
midler nok for ti Personer i fjorten Dage. De bestod
af spiselige Bregner, søde Patater og Kartofler, som
Europæerne allerede for lang Tid siden have indført i
disse Egne. Store Krus indeholdt friskt Vand, der altid
hører til et Ny-Zeelandsk Maaltid, og et Dusin zirligt
flettede Kurve smaa Kager af en de Rejsende fuldstændig
ubekjendt gronlig Dejg
Mod Sult og Torst var Flygtningene saaledes
sikrede for-nogle Dage, og Olbinett overtog Omsorgen
for Provianten. Men med Hensyn til Tilberedelsen af
den var han i nogen Forlegenhed, særlig da man
manglede Jld til at koge ved.
Paganel gav ham imidlertid det gode Raad ganske
simpelt at grave Breguerne og de søde Patater ned i
Jorden. Temperaturen, selv i de øverste Jordlag, var
nemlig meget "høj, og et Thermometer vilde sikkert have
vist mellem«tredsindstyve og sex og tredsindstyve Grader.
Olbinett var endogsaa nærved at brænde sig selv, idet
der nemlig, da han gravede et Hul for at lægge Rodderne
ned, fremsprang en Dampsojle af en Favns Hojde.
——.Luk Hanenl raabte Majoren, der sprang til med
de to Matroser og fyldte Hullet med Piinpstensstykker,
medens Paganel, som opmærksom havde fulgt Fænomenet,
mumlede ved sig selv:
— Se, se! se, se! — Ja hvorfor ikke.
— Er De saaret? spurgte Mac Nabbs Olbinett.
— Nej, Hr. Mac Nabe, svarede Stewarden, men
jeg blev unægtelig lidt forbauset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
