Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Duncan og Ayrton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
liges Klæder for at forbinde hans Saar. Men han
havde næppe rort ved ham, for Paganel vendte sig om,
som var han kommen iBeroring med et elektrisk Batteri.
—- Aldrig i Verden! udbrod han og trak Klæderne
sammen om den magre Krop.
— Ncen Paganel!
— Aldrig, siger jeg Dem.
— Man maa dog se efter . .
— Der er ingen Ting, som trænger til at ses efter.
— De har maaske brækket noget . .
—- Ja, svarede Pagane·l, idet han med stor Sikkerhed
rejste sig op paa sine lange Ben, men hvad jeg har
brækket vil Tomniermanden gjore istand igjen.
—— Hvad da?
— Mellemdækslngen, som jeg faldt ned paa.
Ved denne Erklæring begyndte Latteren paany.
Man vidste nu, at den værdige Geograf var kommen
helskindet fra Eventyret med Kanonen.
—— Men min kjære Paganel, sagde Glenarvan, sig
mig dog for Himlens Skyld, med hvilken mærkværdig
Aandsfraværelse De er kommen til at skrive Ny-Zeeland
istedetfor Australien.
— Nu for Pokker, udbrod Paganel, fordi . .
Men i det samme Øieblik faldt hans Blik paa
Robert og Mary Grant Han afbrød sig selv og
svarede kun:
— Hvad skal man sige, min kjære Glenarvan, fordi
jeg er en Nar, en gyselig distræt Nar.
De saa forunderlig frelste Refsende søgte nu ned i
deres bekvemme Kahytter, og kun Glenarvan og John
· Mangles blev tilbage hos TomAustin. De havde endnu
nogle Spørgsmaal at henvende til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
