Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Duncan og Ayrton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
—— Sig mig, min kjære Tom, spurgte Glenarvan,
forekom nu denne Befaling til at krydse paa Kysten til
Ny-Zeeland Dem ikke noget ejendommelich
— Jo ganske vist, Deres Herlighed, den forbausede
mig en hel Del, men jeg er ikke vant til at gaa iRette
med de Vefalinger jeg modtager, og derfor adlod jeg.
Kunde jeg handle anderledes-? Vilde De, Kaptajn, have
handlet anderledes?
— Nej, Tom, svarede John Mangles
— Men hvad tænkte De derved? spurgte Gle-
narvan.
—- Jeg tænkte, Deres Herlighed, at Mary Grants
Interesser krævede, at vi gik til Ny-Zeeland. Men
iøvrig holdt jeg ved Afrejsen fra Melbourne skjult, hvor
vi skulde hen. Mandfkabet fik det først at vide, da vi
var ude i rum So, og da Australiens Kyst allerede
var forsvunden for vort Blik. Men da indtraadte der
en Tildragelse ombord, som fatte mig i ikke ringe Be-
ftyrtelse.
— Hvilken, Tom? spurgte Glenarvan.
— Da Ayrton fik at vide, hvor Duncan skulde
hen . . .
—- Ayrtonl udbrod Glenarvan. Han er altsaa
ombord.
—- Ja, Deres Herlighed.
— Hvor er han da?
—- Jndefpaerret i en Kahyt forude.
— Og hvorfor indespærret?
— Fordi han kom i formeligt Raseri, da han saae, at
Yachten styrede ad Ny-Zeeland til; fordi han vilde tvinge
mig til at forandre Skibets Kurs og endogsaa søgte at
vække Opror mellem Mandskabet. Han forekom mig faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
