Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Et Skrig i Natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
sidste Nat og til den af Robert og Mary hørte
Stemme . . . Bsrnene havde dog maaske kun taget
fejl paa et Punkt; de havde maaske hørt en Stemme,
men kunde denne Stemme være deres Faders? Nej,
tusinde Gange nej. Og Enhver tænkte paa den forfærde-
lige Skuffelse, der ventede dem.
Men hvorledes skulde man holde dem tilbage?
Lord Glenarvan følte ikke Mod dertil.
— Til Baaden! befalede han.
J mindre end et Minut var denne hisset ned i
Vandet. Kaptajn Grants to Børn, Glenarvan, John
Mangles og Paganel sprang i den, ·og under sex kraftige
Matrosers Aareslag stødte den hurtig fraborde.
Ti Favne fra Land udstødte Mary et hjerteskjae-
rende Skrig. ·
— Min Fader! raabte hun. »
Paa Kysten stod en Mand mellem to-andre. Hans
store kraftige Skikkelse, hans blide og dog samtidig
dristige Træk var en talende Blanding af Marys og
Robert Grants. Det var den Mand, hvem hans
Børn saa ofte havde skildret. Deres Hjerte havde
ikke taget fejl. Det var deres Fader, det var Kaptajn
Grant!
Kaptajnen hørte Marys Skrig, bredte Armene ud og
sank, som ramt as Lynet, om paa Strandbreddens Sand.
Kaptajn Grants Borg. ZZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
