Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa østsiden av grubefeltet er faldet likeledes ganske
flatt i østlig retning. Straks vest for grubefeltet møter vi
derimot i det væsentlige et flatt vestlig fald, og søndenfor
grubefeltet — hvor der ved mit besøk (like efter midten av
juli 1914) fremdeles laa meget sne— synes strøket at bøie
sig i bue om den lille dal.
Den kompakte bergart danner saaledes i det store og
hele en kappe om kisfeltet, som optræder inde i en zone
nær under undergrænsen av det haardere dække.
Denne kappe er ved denudationen gjennemskaaret langs
den lille dal, som til en viss grad er eroderet i kisens
utgaaende. — Ikke mindst jemhat-dannelsen har begunstiget
erosionen eller denudationen, og hovedretningen, omtrent
nord—syd, for den lille dal synes tilnærmelsesvis at angi
kisforekomsternes længderetning.
En omtrent 2/3 km. lang rendeformig forsænkning, som
i regelen er 3—4 å 5 m. dyp og oftest omkring 5 m. bred,
en halv til en km. nord eller nord-nordvest for grubefeltet,
er utgravet efter et sprækkesystem av strøk N 12° O og fald
oftest 80: mot øst. Der optræder her en mængde sprækker
nær ved hinanden, men der har ikke fundet sted nogen
forkastning langs disse sprækker. Overhodet er forkastninger
hittil ikke kjendt inden feltet.
Om kisens uregelmæssig-linseformige
begrænsning.
Enkelte av de norske kisforekomster, saaledes f. eks.
Bjørkaasen i Ofoten, Sulitjelma, Foldal o. s. v., har en
forholdsvis regelmæssig plateform, — andre derimot
karakteriseres ved en uregelmæssig stok- eller linseform,
med en markeret længderetning, men med meget uregel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
