Gronggruberna og Nordlandsbanen / 42 (1915) Author: Johan Herman Lie Vogt Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

laget er jevnlig et par meter tykt, undertiden endog derover.
Kvantiteten av jernokker, som i regelen er meget porøs og
derfor av forholdsvis liten vegt pr. m³, maa maales med maal
som hundrede tusen ton eller kanske derover.

Fig. 6. Viser en klumpformig utløper i det hængende for Gamlegruben, hvor hovedforekomsten findes i nivaa med og under den paa tegningen angivne „stoll“. Fig. 6 illustrerer endvidere at kisen optræder i skifrig bergart, næsten umiddelbart under „Grønskifer“ med yderst svak skifrighet.

Dels optræder jernhatten in situ ved kisens utgaaende,
leilighetsvis av tykkelse paa 3 à 4 meter eller kanske lokalt
derover, og dels er jernet gaat i opløsning og saa senere
avsat som et dække i omgivelserne av kisens utgaaende.

Jernholdig opløsning er ogsaa flydt ned til det
nærmeste vand i dalbunden, som grubearbeiderne spøkefuldt har
døpt „Det døde hav“; fordi det opgives at være fisketomt,
hvad utvilsomt skyldes det jernsulfatholdige vand.

Denne usedvanlig store jernokker-dannelse maa sættes i
forbindelse, dels med kisens betydelige mægtighet og dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>