Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(porfyrisk) og skifer. Man har saaledes i Nordre Grong
repræsenteret de to grupper av sulfidiske forekomster, som
ledsager gabbrobergarter — nemlig de vanlige kisforekomster
og nikkel-magnetkis-forekomsterne.
For at illustrere betydningen av de ovenfor gjengivne
tal for størrelsen av Joma, Gjersvik og Skorovas skal vi
sammenstille en oversigt over den hittil stedfundne
total-produktion ved de vigtigste norske kisforekomster. Det maa
dog udtrykkelig paapekes, at man ved mange gruber, f. eks.
ved Sulitjelma, Løkken og Foldal, — hvilke to sidste kun i
nogen faa aar har været drevet paa kis (i ældre dage paa
kobber), — Killingdal, Bossmo o. s. v. fremdeles har meget
betydelige kistilgange, saa opgaverne over den hittil
stedfundne produktion kun repræsenterer en viss brøkdel av det
oprindelig forhaandenværende kisforraad.
Samlet produktion indtil utgangen av 1914:
Sulitjelma (efter driftens begyndelse i 1891), ialt
1,503,000 t. eksportkis og hertil 302,000 t. kobbermalm —
altsaa i sum hittil temmelig nøiagtig 1,8 million t. kis og
kobbermalm.
Løkken, i ældre dage produktion ca. 10,000 t. (kanske
nærmest 10,300 t.) kobber, ekvivalerende henimot I mill. t.
kis og kobbermalm, og efter verkets optagelse som kisgrube
for nogen aar siden (1910) 530,000 t. kis, saaledes hittil ialt
omkring 1,5 mill. t. kis og kobbermalm.
Foldalen, i ældre dage (1748—1875) produktion ca.
4250 t. kobber fra Foldalens verk, derav det allermeste fra
den nuværende hovedgrube, ekvivalerende i ældre dage en
brytning av omkring 0,4 mill. t. kis; efter grubens optagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
