Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 24. Af Christensen og Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Under Krigen og de første Aar efter denne var Handeleii aldeles i
Forfald, men efterhaanden lykkedes det den at arbeide sig op igjen,
og stdeii 1829 har den næsten givet et stadigt og i enkelt heldige Aar
endog et betydeligt Udbytte.
Under disse Omstændigheder er det ikke sorunderligt, om Pritsate
og navnlig Hovedstadeiis Handleiide henvende deres Øine paa den
gronlandfke Handel og yttre Lyst til at erhverve Udbyttet deraf for sig.
Det bliver derfor nodvendigt at underkaste det Spørgsmaal en om-
byggelig Drøftelse: om Handelsmonopolet for Staten bør
hæves, og Handelen srigives for de Private«
Hvad der fornemmelig skulde kunne anfores for en Frihandels
Indførelse-, vilde være: at de Private formeentligen paa Grund af
eir forøge»t Omsætning vilde kunne udbringe Mere af Handelen end
Staten, og at dette i alle Henseender vilde medsore Fordeel: baade
for Staten, som derved kunde erholde storre Jndtaeth af Colonieii
ved de direete ozr indirecte Fordele og Asgifter, som Vrivathandelen
kastede as sig, for Nationalformuen ved den Handelsfordeel, som
vilde tilsalde Kjobimendene, og endelig for selve de Judsodte, som
ved den større Omsætning vilde blive forsynede med flere Artikler, og
som desuden ved Concurreneen mellem de Handlende vilde opnaae sor-
deelagtigere Priset og ved den frie Samsærsel med Fremmede vilde
blive mere eiviliserede. Man har endogsaa sagt, at Staten ingen Ret
har til ved et Handelsmonopol at udelukke den gronlandske Nation sra
Deelagtighed i Civilisationen, og at det overhovedet er uværdigt for
en Stat eller en Regjering at befatte sig med at drive Handel.
Men de, der udtale disse Anskuelser-, miskjende Gronlands særegne
Forhold. Dette- Lands Naturforlwld og den Maade hvorpaa Grott-
leenderne maae skaffe sig deres Livsunderhold, lægge store Hindringer
iveien for Civilisationens Udbredelse iblandt dem ad Frihedens Vei.
Gronleenderens Mark er« Havet, og hans kjæreste Fode Sodyrenes,
især Sæll)1indens, Kjed, der as Naturen selv synes at være ham an-
viist, og ved hvis Nydelse han befinder sig bedst, naar han kuii har
det i tilstrækkelig Mængde- As denne Grund maae de Indfodte være
adspredte langs Sotysten og til forskjellige Tider foretage Flytninger,
eftersin Dyrene, de jage, indfinde sig paa forskjellige Steder, eller med
andre Ord: fore et nomadiserende Liv. Det ei· derfor ikke godt at
binde dem til faste Boliger, skionthJiangelen paa diss«e er enHindring
soi· Culturens hurtige Udbredelse.
Noget andet Erhverv for de Judfodte end det, der nu drives i
Gronlaiid, er ikke vel tænkeligt. Agerdyrkning og Qvægavl hindres af
Naturforholdene, Bjergværksdrift skulde være det Eneste, som skulde
kunne asgive en ny Erhvervskilde. Men det maae i saa Henseende
for Øieblikket være nok, at endnu intet saadant Forsøg er lykkedes, og-
selv om det maatte lykkes, betvivle vi, at det vilde kunne drives af
Andre end Europaeere, eller at de Indsodte vilde eller burde kunne
formaaes til at opgive deres nærværende tilvante og for dem og os
saa fordeelagtege Arbeidssyssel for at gaae over til et saa ukjendt og
rimeligviis saa tvivlsomt nyt Erhverv.
De Jndfodte staae altsaa, og maae idetmindste i en lang Tid ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
