Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 24. Af Christensen og Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Men- om man endogsaa kunde antage, at denPrivate afHensyn til
sin egen For-Deel vilde søge at vedligeholde den indfodte Befolkning som
den eneste, der er istand til at skaffe et ordentllgt Udbytte tilveie rinder
de dervasreirde Naturforhold, og altsaa Gronlcendernes vigtigste materielle
,;enreresser derved kunde antages nogenlunde betryggede, ere der dog
mange Hensyn, som nodvendigen maa tages, om de Jndfodte skulle
bringes Civilisationen imøde, og disse ville neppe komme i Betragt-
ning hos den Private. Det er- saaledes nødvendigt, at Gronlcenderne
faae Begreb om Eieridom og dens Værdie eller med andre Ord: lære»
at sætte Priis paa Oeconomie og anvende den, og hvad kan vel den
Private gjore i saa Henfeende, uden at det strider stærkt imod hans
peennicere Interesser? Det er fremdeles nødvendigt, at Gronleenderne
opnaae en vis Grad af materielt Velvære, faae bedre Boliger o. s. v»
men den Private vil i saa Henseende neppe giere nogen Opoffrelse,
der ligefrem vil ruedfore en ikke ubetydelig Formindskelse i hans Skid-
rasgtern Den Prdvate kan ikke have nogen andenDrivefjeder ved Han-
relen paa Gronland end den peeuniaere Fordeel, han vil derfor paa
enhver Eliiaade søge denne tilveiebragt uden Hensyn til de Judsodtes
Tarv, og hans Interesser ere altsaa af en saadan :-’lrt, at han kun
tager Hensyn til et kortere eller forholdsviis kort Tidsi«utn, hvorimod
Regjeringen, som ved Oandelen paa Gronland ikke søgernogenFirrants-
ressonree,— og hvem det derfor ikke maa være om det størst mulige aar-
lige Oversknd at gjore, allerede af denne Gruiid roligt kaii arbeide
mod et hoiere Maal, iscer naar den isoleze Handelens gunstige Balanee
kan gjore det ikke blot uden Tab for, men jevnsides med Geviuit sor
Statskasseii.
Som en zolge af det barnlige Standpunkt, som idetmindste den
store v)iass»es af Grorilands Vesolkning endnu indtager, er det nødven-
digt, at deri, naar den ikke skal gaae aldeless til Grunde, staaer under
et Formenderstab, som ikke hensigtsmcessigt synes at kunne betroes i
Andres Hænder end Statens, men i al Fald neppe i den private Feil-b-
nratids. Et saadant Formynderikab vilde dog ikke ophore, fordi Han-
delen blev frigivei; thi den, der er i Besiddelse af Handelen, vil ud-
ove ,-—s»ormvnderskalnst, og Forholdene i Gronland sore det med sig, at
CJHandelen paa dette Land i Regeleii vil vedblive at være monopoliseret.
Befolkningen er saa ringe og adspredt over saa vidtloftige Kyststraek-
ninger, at Esablissementer kun kunne anlaegges i betydelige Afstande
fra hverandre og at kun et enkelt Etablissement vil kunne bestaae paa
det enkelte Sted. Der vil altsaa ikke kunne finde nogen Coneurrenee
Sted; men, selv om 2 Etablissementer kunde tænkes bestaaende paa
samme Sted, vilde dog Fordelen ved Concurrencen ikke derved opnaaes,
da hertil vilde udfordres et storre Antal af Etablissernenrer, idet 2 let
kunne blive enige om at holde visse Priset, og fælles Fordeel snart
vilde lede dem dertil. Man indvende ikke, at Speeulanter, sont aarligt
kunne bereise Landet uden at have faste Etablissemenler der, vilde kunne
frembringe en saadaii Coneurreneez thi deels vilde e11 slig ’Speeulant-
handel kun kunne finde Sted i de faa Sominermaaneder, da Kysterne
ere tilgcengelige, saa at det faste Etablissement altsaa havde Monopol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
