Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 24. Af Christensen og Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
ansee det endogsaa for afgjort, at den under dette Monopol befinder
sig saa vel, fom det efter Naturforholdene og dens egen Culturtilstand
forelobigt er muligt. Et slaaende Beviis herpaa afgiver den Omstæn-
dighed, at, medens man overalt, hvor Anierikas oprindelige Befolk-
ning er kommen i Berorelse med Europæerne, seer hiiit i kort Tid
formindskes og efterhaanden aldeles uddøe, har Gronlands nationale
Befolkning under Regjeringens Monopol ikke alene formaaer at hæve
sig, efterat den ved fmitsomme Sygnomme og andre ugunstige Om-
stændigheder, var bragt til at synke ned til en overordentlig ringe
Mængde, men er endog i stadigt og forholdsviis remmelig stærkt Til-
tagende, som det vil sees af efterstaaende Folketællingsresultater. Vi
maae imidlertid beklage, at der ikke haves en nogenlunde paalideliki
Folketaelling før 1789. Ved denne belob den nationale Befolkning i
Landet sig til 5,122 Judivider. JJuni1806 var den stegen til 6,046.
Eii Epidemie af Bornekopper, som traf Gronlaiid i 1808, i Forbin-
delse med de Uaar, som herskede, medens Krigen hindrede eller i hoi
Grad vanskeliggjorte Forbindelsen med Danmark, virkede faa ugunstigt
paa Folkemcemxdem at den i Aaret 18l6 endnu kun udgjorde 5,836
Jiidividet«· Men siden har den været i stadigt Tiltagende. J Aaret
1820 belob den sig til 6,286 Jndivider,
i 1824 til 6,331 Judividek,
i1830 — 6,997 —
j1835 — 7,3.56 —
i 1840 — 7,877 —
j 1845 — 8,5()1 —- og
i 1850 til 9,185 —
Hvad her er anfort imod Handelens Frigivelfe, taler efter vor
Formeniiiiz ogsaa mod dens Bortforpagtning. Ett saadan Vært-
forpagtning har man især anbefalet, fordi man antog, at det« ved den
kunde gjores en passende Overgang til en fuldstændig Frihandel. Men
erklærer man sig imod Frihandelen, maa man meget mere erklære sig
imod Bortforpagtningen. Ved en Bortforpagtning af hele Handelen,
vilde de Jndfodte ikke engang opnaae Fordeleii ved en muelig Con-
currence, og, selv om kun enkelte Etablissementer blevis bortforpagtede«
og Handelen ved de ovrikze vedblets at fores for Regieringens Regning,
vilde dog al Concurrenee ophøre indenfor det bortforpagtede District.
Særdeles Forpligtelser som kunde blive paalagte Forpagter«ne, saasom
med Hensyn tilSaliz af Brændeviin, Understottelse iNodstilfcelde osv.,
vilde ogsaa kunne paalagges ved Lov, naar Handelen blev srigiven,
og det vilde ligesaalidt være muligt at controllere deres Overholdelse
ved Bortforpagtningen, som ved en fuldstændig FrihandeL Eti Bort-
forpagtuing af Handelen, vilde dog knn blive et Monopol i private
Hænder«, men de Jndfodte ere da — som foran bemærket — langt
bedre tjente med, at Mouopolet blivei« hos Regjeringen. Ikke en eneste
Fordeel vil opnaaes for Gronlaenderne ved Bortforpagtningen, som
ikke langt bedre og hensigtsmcessigere opnaaes ved Regjeringens Mono-
pol, de samme Ulemper for de Judfodtes Velvære, som ere en Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
