Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 24. Af Christensen og Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
af den private Handel, ville ogsaa flyde as Bortforpagtniugen, og
man vil derfor fra den nationale Besolknings Standpunkt vistnok paa
ingen Maade kunne anbesale, at Haridelen enten aldeles srigives eller
bortforpagtes tilPrivate. DetHensyn, ved Bortsorpagtningen at skaffe
nogle enkelte Handlende en Jndtægtskilde, er altfor ringe til, at det
maa kunne gjøre sig gjældende ligeoverfor det gronlandske Folks Ju-
teresse, og, om Handelen paa Groitland kan give noget pecuniært
Udbytte, er det da rimeligere, at dette kommer Staten tilgode, som
med overordentlige Omkostninger iHuiuanitetens Interesse har vedlige-
holdt denne Colonisation, end at nogle enkelte DJJrivatmænd skulle drage
en Fordeel deraf, som baade er tvivlsom og under ingen Omstændig-
heder vil blive af lang Varighed.
Endnu staaer tilbage at behandle det Sporsmaal: om der bør
gives Private Adgang til Gronland i andet Øiemed end
at drive Handel. Det maa herved bemærkes, at der ikke er Spørgs-
maal om at formene Private at tage fast Bopæl i Landet og ernære
sig paa bedste Maade, naturligviis med Reservation af Monopolets
Rettigheder Her-imod existerer der intet Forvild, men Climaet og Na-
turforholdene ere saa afskrækkende, at nogen saadan Colouisation ikke
let kan finde Sted- undtagen forsaavidt som Folk, der ere eller have
været i Handelens Tjeneste, tage stadigt Ophold i Grnnlandl Der«
spørges derimod her om, hvorvidt det bor tilstedes Private uden at
bosirtte sig i Landet, at søge at aabne andre Productionsgrene end de
allerede elablerede, eller at udvide disse sidste, forsaavidt de ikke ere
Gjenstande sor Monopelets Virksomhed. Dette kunde vistnok i og sor
sig være meget godt, og der er« ingen Grund, hvorfor Stateri skulde—
enten as Hensyn til de Judsodte eller for at vinde større Indtægt —
monopolisere det for sig. Men Betænkeligheden derved er, at det for-
medelst Laudets Beskaffenhed er saagodtsom umuligt at eontrollere, at
slige Personer ei under Skiii as at erhverve sig Sliodvendigkwdsartikler
eller« Andet deslige, drive Handel med de Infodte. Denne Betragt-
ning gjor det idetmindste aldeles utilraadeligt, ved Lov at give en
almindelig Tilladelse for Private til slige Foretagender; der
bor i det Høieste kun gives særskilte Bevilliuger til Sligt for et kor-
tere Tidsrum, saaledes at disse Bevillinger kun fornyes, saafremt skil-
ladelsen ikke misbrnges til at drive Handel eller i nogen anden Hen-
seende krænkes Monopolets Rettigheder eller de Foranstaltninger, som
ere trufue til de deodtes Tarv· »
Om Bevillingen i de enkelte Tilfælde kan meddeles, hører ikke
herhen, da dette ganske maa beroe paa de concrete Omstændigheder i
hvert enkelte Tilfælde. Disse kunne ogsaa tænkes at være saadanne,
at det kunde tilstedes Private at etablere sig og drive en vis Prodnc-
tion, f. et Bjergvrrrk eller deslige. Men om Betingelserne for en saa-
dan Etablereti lader sig vanskeligt forud give almindelige Regler«, og,
hvad de specielle Tilfælde angaaer, da mene vi, atdet rettest maa
overlades Regjeringen, efterat have hørt Handelens Admnnstratton, hver
Gairg at fastsætte disse, sor at betrygge Monopolets Rettigheder og
alle til de indsodtes Tarv sigtende Foraustaltningerz men vi troe dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
