Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 24. Af Christensen og Olrik - 25. Af H. P. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
tillige at burde udhæve, at alle Bevillinger, som ei gaae ud paa et
fast Etablissement, kun bør gives for en kortere Tid, for at forebygge
alle mulige Overgreb.
Kjøbenhavn den 3die December 1851.
Balthazar Ehristensen. C. S. M. Olrik.
3
25.
Ved de Undersøgelser, som det er paalagt Commissionen at an-
stille om Forholdene i Grønland, er der, uanseet de Forandringer eller
Forbedringer, man maatte see sig istand til at bringe iForslag ved den
nnværende Bestt)relses111aade, efter min Formening et Hovedspørgsmaal-
hvilket Connnissionen ikke bør undlade at tage under den nøieste Over-
veielse, nemlig: om deri gronlandske Handel skal vedblive at drives for
Statskasseris Regning? og ved at forelægge dette Spørgsrnaal og der-
til at knytte et Forslag til Handelens Bortforpagtning, skal jeg tillade
mig nogle fatr Bemærkninger-.
At en Stat eller en Regjering ikke med Nytte kan drive Handels-
foretagender, og at den derimod mere skader end gavner Handelsvirk-
somheden i det Hele taget, er saa ofte bekræftet ved Erfaringen, og deri
danske Handels Historie indeholder saamange Exempler derpaa, at det
ikke trænger til noget videre Beviis. Sagen betragtet fra denne Side,
vilde man altsaa formodentlig snart blive enig om, at den gronlandfke
Handel som Regjerings-Foretagende bor opgivesz men nu siger man,
som det hedder« i den af Folkethingets Finants-Udvalg afgivne Betænk-
ning, ,,den Befolkning som lever i Grønland, staaer endnu paa saa
lavt et Triri as aandelig Udvikling, at det neppe vilde være til deres
eget Tarv, om deri i den nærmeste Fremtid blev sat i fri Forbindelse
med de civiliserede Nationer," og heri skal vel Grunden fnges til et
vedholdende Handelsmonopol Det er imidlertid at beklage, at de
Foranstaltninger, som nu i henved ei Par Aarhundreder ere trufne,
og de Bekostninger, sont ere anvendte, ikke have fort videre paa Civi-
lisationens Vei, end at man troer endnu at burde vedligeholde denne
Afspaerring, og det turde vel være et Sporgsmaal, om det ikke netop
er denne Udelukkelse fra Omgangen med de eiviliserede Nationer, der
forhindrer, at Gronlands Beboere ikke have kunnet blive og sandsyn-
ligviis aldrig vilde blive et selvvirkende Folk. Naar man i denne
Henseende henter et Exempel fra, hvorledes det er gaaet andre vilde Na-
tioner, at de, som det fremdeles hedder i den nævnte Betænkning,
»under en fri Samfærsel vilde blive gjorte til Gjenstand for« vindesyge
Menneskers Spekulation, deres Moralitet nndergravet og deres Stamme
udryddet,« da forekommer det mig, at denne Sammenligning taber
noget af sin Vægt, naar man seer hen til, at den Folkestamme, hvorom
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
