Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 27. Uddrag af Rinks trykte Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f—
56
betegne den. Robbefangerne søge den store Driviis, langt fra Land,
paa hvilken Sælhundene i Marts og April kaste deres Unger; de ihjel-
, slaae dem da i hundredeviis. J Gronland drives derimod Sælhunde-
i fangsten som Enkeltmands-Jagt hist og her, langs hele den store-. Kyst
» og næsten hele Aaret igjennem. Noget tilsvarende som NobbefFiigstert
vilde, selv om der gaves Leilighed dertil paa Grønland, snart ophøre
af sig selv ved Dyrenes Forjagelse, saaledes som Tilfældet har været
overalt, hvor europæisk Rovbefangst har været drevet. Gronlændernes
Jagt er saa at sige mere afpasset efter Naturen og derfor istand til
at være Grundbetiugelsen for deres Existens Men den er tillige af
en saadan eiendommelig Beskaffenhed, at den udfordrer hele deres Op-
værksomhed og hele deres Opdragelse fra Barnsbeen af, for at de
kunne overvinde de med deri forbundne Farer og Vaiiskeliglseder«. Denne
Jagt dreier sig mere eller mindre om Anvendelsen af Kajakkeii eller
den lille Skindhand, med derhen hørende Fangeredskaber, som endnu
ingen Europæer har kunnet forbedre. Uagtet Sktydevaaben have fundet
endeel Anvendelse paa denne Iagt, især i Nordre Gronland, hvor der
ligger fast Iis om Foraaret, og ved Julianehaab, hvor Drivisen fra
Østkysten indfiuder sig, vedblivei« Øvelseu i Kajakkens Brug dog at
være Grundbetingelsen for hele Landets Beboelse. Hvis denne Konst
geraadede i Forfald, vilde Kysten snart blive folkelos og derfor en
værdilvs Besiddelse. Ved Siden af denne Jagt har man, især i Sov-
gronland, fanget Sælhunderie i Garn om Efteraaret, i visse snævre
Lobz denne Fangst kunde maaskee siges at være europasish men en nær-
mere Undersøgelse viser, at ogsaa den kun kan drives ved Hjelp af den
billige Arbeidskraft, som haves i deri groulaudske Befolkning, der den
øvrige Deel af Aaret sorger for sig selv og opretholdes ved Kajak-
fangsten, ligesom det ogsaa allerede har viist sig, at denne Garnfangst
har forjaget Sælhundene fra de saaledes benyttede Lob og derfor er i
j stærk Astagen og neppe kan betale sig mere.
3 Torskefiskeriet har allerede tidligt, men isæri 1845——51, været for-
søgt af Englaendere og Anierikanere i Davis-Strædet, men blev ganske
opgivet, fordi det har viist sig, at Fiskeit ikke forekommer der stationcer,
som under Jsland og Newfoundland, men kun som Trækfisk, sandsynlig-
viis for at opsøge Fode. Fiske1«iet kan derfor være særdeles heldigt i
enkelte Tilfælde, men ganske mislykkes i andre, og dette i Forbindelse
’.iit1ed den fjernere Beliggenhed og de større Farer dersteds have gjort,
sat Fiskerne have søgt de gunstigere Strog paa selve Atlanterhavet.
Samtidig hermed er der i Gronlaiid saavel af Handelsbetjentene for
egen Regning, med store Begunstigelser fra Handelen og med den
store Fordeel, at kunne benytte den gronlandske Befolkning, som ogsaa »
for selve Handelens Regning, gjort Forsøg i samme Retning, som have »3s»
ført til det samme Resultat, nemlig at Torskene undertiden indfinde sig
3 i næste11 fabelagtig Mængde, men meget uregelmæssigt, og til andre
t Tider ganske udeblivende, saaledes at ingen sikkWRegning kan gjøres
i og ingen Etablissementer med europæisk Arbeidskraft kunne grundes
derpaa. .
,s.» Snarere kunde Haisiskeriet under Gronland og fornemmelig i
s, - Nordre Grønla11d, hvor det kan drives paa den faste Jis om Vinteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
