Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 27. Uddrag af Rinks trykte Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s 58
som at have Regjeringens Autoriteter i Landet, med andre Ord at
abandounere Grønland som et danfk Biland. Denne Vanskelighed ligger
deri, at man endnu slet Jntet har gjort for at skille Adminiftrationen
, fra Handelen, for at indføre en Retstilstarid blandt de Judsodte, og at -
3 der overhovedet nu kun udøves en Regjeririg derved, at selve de
»J Handlende staae i Regjeringens Tjeneste. Saalænge der endnu Jntet
: er gjort for at indføre en lovlig Tilstand blandt de Jndfodte selv, vil
« en Bortgivelse af Handelen tillige være en Bortgivelse afRegjeringetrz
thi de enkelte overordnede Embedsmænds Virksomhed vil i faa Fald,
naar de Handlende ikke mere staae iTjenesteforhold til dem, iBetragt-
ning as de loeale Vanskeligheder, kun blive et tomt Navn.
Et meget anskueligt Begreb om Gronlttnds Værdi som Koloni-
; land faaes ogsaa ved en Sammenligning med Landene af lignende
ss Beskaffenhed, og ved en historifk Betragtning af det gronlandske Kolotii-
s sationsværks Udvikling. Det er tilstrækkelig oplyst, at Jsland, foruden
« den mindre ifolerede Beliggeuhed, har langt gnnstigere physiske Be-
tingelser for Beboelsen end Grønland, og hvad Befolkningen i begge
» Lande angaaer-, da er jo den fuldkomne Forskjellighed mellem begge
; Lande faa bekjendt, at den ikke behøver her nærmere at omtales. Den
«f mærke-lige Kjendsgjerning, at Gronland i Oldtidetr blev koloniseret af
Skandiuaver, ligesom Jsla11d, tjener langt fra til at godtgjøre Mulig-
hedeii af, i vore Tider at fremkalde en lignende Boscettelse af Nybyg-
gere i Gronland Vistnok er der ingen Grund til at formode, at Kli-
matet siden den Tid skulde have sorværret sig; de physiske Betingelser
ere sikkert de samme uu, som dengang- og der er ingen physiskllmulig-
hed for, at en Befolining kunde leve i Sydgronlands Fjorde, paa lig-
nende Maade som Jslændernez men een Ting er det, at en Befolk-
ning, som engang er naturaliferet under ec saadant HitMielstrog, kan
vedligeholde sig der, en anden Ting er det for Nybyggere fra et mil-
t dere Klitiia at bosætte og naturalifere sig paa saadanne Steder. Sligt
I kunde skee i hine Tider, da Betingelserne for Udvandringen vare ganske
l andre end nu, nemlig mægtige Hovdingers Forjagelse ved politiske
Uroligheder, deres kraftige Aand og Lyst til eventyrlige Foretagender
og Opdagelser, samt den Arbeidskraft, de førte med sig i deres Under-
givne eller Trælle. J vore Tider, da Menneskearbeide har vundet en
ganske anden Værdi og saa store frugtbare Latide staae aabne for Ud-
vandreren, vil det være taabeligt at vente noget af en saadan Bo-
sættelfe-, der kun kunde fremkaldes ved Betaling, Hjelp og Understøttelse.
Det er endog tvivlsomt, om Jsland nu vilde blive bebygget, hvis dette
ikke var skeet i de gamle Vikiugers Tid; har man endog blot et eneste
. Exempel paa at en Europæer fra mildere Egne har natukaliseret sig
og er bleven Bonde paa Jsland?
J Nordamerika er Newfoundland det nordligste Laud, som ·har
i. faaet europaeiske Nybyggere, og det forstorstedelerr paa Grund af de
i·» store Fiskerierz og denne O ligger dog paa Frankrigs Bredde, henved
.»·" 150 Mile Syd for Granland. Hvad der ligger Norden for den, de
«"’ uhyre, med Skov bedækkede Landstrækninger, beboes as Judianere og
-·".’k«» langs Kysten af Eskim·oer, som deels ganske ere udenfor Contier med
.-·j» Europa, deels ikkun ved Monopoler, navnlig Hudsotis Bay-Compag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
