Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Sundhedspleien, Fattigunderstøttelsen m. m., i Grønland - 28. Kaysers Beretning om en Reise i Nordgrønland 1845, uddragsviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Stalde. Det er umuligt at gjengive det sørgelige og nedslaaende Ind-
tryk, et»saadant Huus gjør paa den, der besøger det, og naar man
ikke vidste det, skulde man neppe troe, det var Boliger for Mennesker,
der leve paa et vist Cultm·trin, og paa hvis Civilisation der i over et
Aarhundrede er anvendt saameget-
Den væsentligste Mangel, de i hygieinisk Henseende frembyde, er
Mangel paa reen Luft, maaskee det vigtigste pabulum virkso. Det er
ved talrige Forsøg godtgjort, at et Menneske, for at befiitde sig fuld-
kommen vel, i Gjennemsnit forbruger 10 Cubikfod Luft i Minuttet. J
de gronlandske Huse har hvert Individ ikke mere end omtrent 80—100
Cubikfod Luft til sin Raadighed, og i nogle mindre, hvoraf der des-
uderr sortæres en Deel af Lamperne, ligesorn deri ogsaa sordcerves ved
den store Ureenlighed. Hele Luftmassen burde altsaa, for at den kun
skulde være taalelig, fornyes hver 8de til 10de Minut. Men hvor
langt er dette ikke fra at være Tilfældet?
J den korte Sommer boer en stor Deel af Grønlænderne i Telte,
soin ere forfærdigede af Sælskind, der ere ndspendte over Vægten
Rummet i dem er endnu mere indskrænket end iHusene, der finder
ingen Ventilation Sted, da de baade mangle Vinduer og Trækhullei«,
og Dorene bestandigt ere tillukkede ved et Forhæng as sammenshede
Tarme. Jkke destomindre ere de mindre ureenlige end Husene, og
Lufteir er mindre fordærvet, fordi Beboerne den største Deel af Tidett
opholde sig udenfor Husene og der foretage alle deres ureenlige For-
retninger.
Gronlændernes Klædedragt er aldeles eiendommelig for dem.
For dens Hensigtsinadsighed karr der neppe feres noget bedre Beviis,
end at alle Europæere, der opholde sig i Landet, antage den. Der-
imod kunde der vel gjøres Indvendinger imod dens Godhed, ikke om
Sommeren — de fandtes i det Hele velklædte, Fruentimmerne endog
ofte siirligt — men om Vinteren, den Aarstid, paa hvilken de meest
trænge til gode Klæder. Deres Skindklæder ere da ofte slette, util-
strcekkelige til at beskytte dem imod Veirliget, ureenlige ihoi Grad, halv-
raadne og udbrede en utaalelig Stats1k. Man paastaaer ialmindelig-
hed, at Grenlænderne nutildags ere daarligere klædte end tidligere;
om dette er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige, maaskee er det kun en
Følge af den Lyst, Ældre altid have til atsee, hvad der knytter sig til
deres Ungdom, i et forskjoiknet Lys; men i ethvert Tilfælde gjælder det
kun om deres Skindklceder; europceiske Paaklædningsstykker, navnlig
lildent og Linned, komme Aar for Aar mere i Brut3, og Linned er
endogsaa nu en Gjenstand af høieste Nødvendighed for dem.
Gronlændernes vigtigste og kjæreste Fodemiddel er Sælhundekjod,
en baade sund og velsmagende Spise, som de deels spise kogt, deels
totret Foruden Sælhundekjod er Renskjod dem ogsaa et behageligt
Fodemiddel, som de i Nordgronland imidlertid kun have om Sommeren
og iBegyndelsen af Vinteren. Fisk nyde de ogsaa i Mængde, især-
delesljed naar de mangle Kjodz hyppig og især udelukkende«Nydelse af
denne Føde bekommer dem mindre vel. De Fisk, der især Unges- M
Ulke, en anden Art end den som fanges i vore Farvande og som er
ret velsmagende, Kabliau, og om Vinteren ved Jacobshavir og Claus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
