Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Sundhedspleien, Fattigunderstøttelsen m. m., i Grønland - 28. Kaysers Beretning om en Reise i Nordgrønland 1845, uddragsviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havn Hellefisk, en meget velsmagende Fisk. Dansk Proviaitt bliver tneer
og meer almindelig blandt dem og udhandles ved nogle Colonier i stor
Mængde. De Fortællinger, der løbe omkring iDanmark, om atGrøn-
lænderne spise Spæk og drikke Tran o. f. v. ere Fabler, de kunne vel
undertiden bruge Spæk til Tilberedning af deres Mad, men det er
ogsaa det Hele. Derimod foretrække de nogle af deres Fodemidler i
en halvraadden Tilstand, som i Landets Sprog hedder mekiak, hvori
de iøvrigt ikke afvige fra de meest civiliserede Nationet. Deres Drik
er, foruden Kasse, Vaiid som om Vintereti faaes af opteet Snee. —
Den samme Ureenlighed, som udmærker deres Huse og Klædedragt-
gjentager sig ogsaa i Tilberedningen af deres Fødemidler, hvorfra de
have banlyst Alt, som kan kaldes Reenlighed. Disse Levnetsmidler
synes imidlertid at bekomme dem vel, idetmindste om Sommeren. Om
Vinteren derimod er Forholdet meget anderledes. Det er ikke sjældent
at Gronlaenderne paa denne Aarstid maae tage tiltakke med flette Fode-
midler, ja at de endogsaa lide virkelig Hungerstiød. Næsten hver
Vinter mislykkes Sælhundefangsien i kortere eller længere Tid, og da
dette Dyr er Alt for dem, er det indlysende, at en saadan Missangst
maa have en skadelig Indflydelse paa dem, saameget mere som de
aldrig, naar Fangsten er god, opspare Noget til de kommende Dage,
og som de paa samme Tid ikke alene mangle Føde, men ogsaa Klæder
og Breendsel. Undertiden vedbliver Fiskeriet, især af Ulke, og paa sine
Stedi-t« as Hellefiskz deres Nød er da mindre, forsaavidt som de ikke
lide Hunger; men overdreveii Nydelse af Fisk bekommer dem, som oven-
for er bemærket, mindre vel. llndertiden mislykkes ogsaa Fiskeriet, og
da et- Grenlaendernes Nød meget stor; den Unders·tottelse, Handelen og
Europeeernes private Velgjorenhed yde dem, er kun istand til at lindre
deri haardeste Nod. Under saadanne Omstændigheder tye Gronlcenderne
til Fodemidler som: en Art Tang, der i rigelig Mængde findes ved
deres Kystety som vel ikke er ildesmagende, men heller ikke noget godt
Nærim3smiddel, bortkastede Levninger af Dyr og Fisk o. s. v. Ved de
dortliggende Udsteder, hvor Grvnlænderne kun vanskeligt kunne nyde
godt af Handelens og Europæernes private Velgjerenhed, kunne da
undertiden, skjondt det horer til de storste Sjeldenl)eder, komme til en
saadan Yderlighed, at de spise Skind; ved Colonierne selv er dette
uhort· Da et Udtog af ,,et Brev fra en Læise ved Jacobsl)avn«, som
i sin Tid var indrykket i den berlingske Tidende, og hvori fortaltes- at
Gronlcenderne i den strenge Vinter 1844 havde spist ,,alle afslidte
gamle Skindkltrder«, gjorde stor Opsiizt i Kjøbenhavn og var et Ynd-
lingsthema for alle Vittighedskraentmere, havde Kayser af al Magt
vestrrebt sig for at skaffe nøiagtig Underretning om Rigtigheden af
denne Beretning, og kom til den Overberiisning, at det Hele efter al
Sandsynlighed er en Fabel, og at det er saa langt fra at Erotik-en-
derne have spiist ,,alle deres asslidte gamle Skindklceder«, at vistnok
ikke en Eneste har gjort det.
Hvad Indflydelse Climatet har umiddelbart paa Sundhedstil-
standen i Grøitland, er meget vanskeligt at afgjøre At dømme efter
Europæerne i Landet skulde man, mærkeligt nok, snarere ansee det for
gavnligt end skadeligt. Derimod kan det ikke betvivle-s, at det umiddel-
s)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
