Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Missionsvæsenet - 31. Af Nielsen og Wandall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
deres Lektier, naar Catheketertte ere borte. Disse Læsere og Læser-
iuder lounes sædvanli» med l——5 Rd. om Aaret, og deres Antal er
vel ikke meget under 3atheketernes Nairr det altsaa i siit Tid skal
være blevet yttret paa Rigsdagen, at Gronlaitd i Forhold til Befolk-
ningen var tilstrækkeligen forsynet med Lærere, da har dette vistnok for
den, der seer hen til Talstørrelsen, sin Sandhed; thi omtrent 200 Læ-
rere til omtrent 8«000 Jndivider, eller 1 til 4() synes at være til-
strækkeligt. Men det bliver for den, der ret kjender Forholdene, en
bitter, sørgelig Ironi, naar det betænkes, af hvilken Beskaffened idet-
mindste de M Dele af disse Lærere ere. Og naar man her hjemme,
og stundom iGronland, er tilboielig til at kaste Skylden for, at Grun-
lænderne endnu staae faa lavt i Oplysning og Kultur, paa Missio-
nærerne, da ville vi vel ikke benegte, at ogsaa de have deres Deel af
Skylden. Men vi gad dog spørge Enhver, hvad han mener, at selv
den dygtigste og samvittighedsfuldeste Præst vilde formaa at udrette,
endog i Modersmaalet, hvis han f. Er. boede paa Skagen, og hans
Menighed, en 6 Tr800 Pet·s., var fordeelt langs Jyllands Oftkyst ned
til Frederits, paa 12 Ti l4 torskjellieze Steder. Om han end ved disse
forskjellige Steder havde en Snees Lærere til Hjelp, men Lærere-. som
for storste Delen lonnedes med l—10 Rd,, Læreres, sont vare tagne
ud af den uoplvste Menigheds Midte, med en blot overfladisk Forbere-
delse, ogslirassten seltt kun kunde besøge Menighederne enkelte Gange i
4 Ti 5 Maaneder af Aaret, naar Vandet var frit for Js eller, som
i Nordgronland, ganske tilfrossetz mon han vilde være istand til at
ndrette stort mere, end der blivet« og hidtil er blevet udretter i Grott-
land, vi tillade os at nære Tvivl derom.
Det e1« derfor ogsaa vor faste Overbeviisning, at skal Gronland
i Sandhed hæve siks i intellectuel Henseende, da er det den hele
indfodte Lærerstand, der først maa hæves; og hertil er der
nu sideti 1845 gjort en efter vor Mening meget lovende Begyndelse
ved Oprettelsen af de ovenomtalte Seminarier. Naar Bestvrelsen af
disse vigtige Læreanstalter kun maa blive lagt i samvittighedsfulde og
duelige Meettds Hænder-, da have vi det bedste Haab for Grenlands
Fremtid; thi de indfodte Lærere- som efterhaanden udgaae fra Semi-
narierne, ville blive ganske anderledes skikkede til ordentlig at under-
vise og veilede Ungdommen, end det hidtil har været Tilfældet med
største Delen af Catheketerne. Man indvende her ikke, hvorfor der da
hidtil ikke fra Missionærernes Side er sørget for Catheketernes bedre
Underviisningz thi ikke at tale om, at Bestræbelser i den Retning
virkelig have fundet Sted, mon det ikke er indlysende ved sig selv, at
saa vilde have stor Lyst til at offre megen Tid paa at lade sig for-
berede til et Embede, der lonnes saa slet som et gronlairdsk Katheket-
embede. Men heraf følger da tillige, at en bedre Gagering for de i
Fremtiden fra Seminarierne udgaaede Lærere, bliver en absolut Nød-
vendighed, da det ikke vil være let at bevæge Nogen til at tilbringe
8 er 4 Aar ved disse Anstalter og til at anvende Tid og Kræftet« paa
at uddanne sig for en Stand, der i sig selv er forbundet med ikke faa
Besværligheder, naar ikke Udsigten til et nogenlunde taaleligt Udkomme
kan bidrage til at at vække Lysten dertil. Hertil kommer endnu den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
