Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Missionsvæsenet - 31. Af Nielsen og Wandall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
vistnok længe erkjendte Sandhed, at skal Skoleunderviisningen ventes
at blive given med nogen Kraft og Virkning, da tør den ikke, som
hidtil har været Tilfældet overalt i Grønland, blot enkelte af Kolo-
nierne undtagne, drives som en reen underordnet Bibeskjæftigelse, men
Lærerett bør være Lontiet saaledes-, at han kan leve af sit Embede, og
saaledes med Lyst og Interesse offre sin Tid og sine Kræfter paa at
besthre det forsvarligt. Vi ansee det derfor ogsaa for en blot ide
nærværende Forhold grundet sørgelig Nødvendighed, at Underviisnin-
gen i gronlandsk Erhverv har maattet gjesres til ett af Underviisnings-
gjenstandene ved Seminarierne, fordi man for Tiden, med de for-
haanden værende Refoureer, ikke har nogen Udsigt til at lontie de fra
Seminarierne udgaaende Catheketer saaledes, at de kunne leve af deres
Lon. At det endelig skulde være uundgaaelig nødvendigt for eti Cathe-
ket, der skal opnaae Agtelse iblandt sine Landsmænd, at han tillige-
maa være Fanger·—— en Anskuelse, der nok for en Deel har medvirket
til den Bestemmelse, at Seminarieeleverne ogsaa skulle nyde sUuderviis-
ning i Kajakroning — ansee vi for en seilagtig, fra ældre Tider ned-
arvet, men nu ikke længere bgrundet Mening om Grottleenderne, som
ved flere Leiligheder er bleven paaberaabt. Cr kun Catheketett en op-
lvst, duelies og nidkjær Lærer, der med Interesse tager sig af sit Kald
og fører et ordentligt Levnet, da vil han ganske vist hverken savne
Agtelse eller Tillid og Kjærlighed blandt sine Landsmænd
J Henhold til det her attforte, kunne vi derfor ikke andet end
hoiligen beklage den Sparsotnhed der i kongl. Resol. ’··7de Deceinber
1844 har gjort sies gjældende ved den vistnok allervigtigste Post, nem-
lig Catheketernes.Lonninger. Thi maa man end indromnuz at en stor
Deel af de nnvasrende Catheketer staae piia saa lavt et Trin, at deres
Virkning for Missionen maaskee ikke- et« stort mere værd, end den det·
ovdees dem for den, saa ei« det jo ogsaa netop saadanne silerfonety
suan forst vil see at faae bort, efterhaanden som dneligere blive at
faae. Saavidt os bekjendt, havde Missitmscollegiet vel ogsaa i sin
Jndftilling om I).llissiouo- og Skoleveesenet foreslaaet 60(l(l Nd. aarlig
til denne Vrantise, og idet vi maae beklage, at dette .t"i"ollegieto Forslag
ikke dengang kunde tages tilfolsse, tillade vi os at bede den ærede Kom-
mission at virke for, hvad der efter vor Formening er et Livsspot·zss-
maal for den gronlandske Mission, nemlig for, at der maa blive be-
vilget en·langt storte S m end hidtil til Catheketernes Lonning.
Vi kunne ikke forlade Kapitlet om Catheketetue, uden forst at be-
rore 2de Ting, nemlig Spoi«t16111aitlet om Hensigtsmæssighedett af, at
Catheketerne oplæreo i selve G1·ondland, og om llddannelsen af ind-
fodte gronlandske Præsten
Hvad nu det ferste angaaer, da vide vi vel, at Mange ere itid-
tagne imod Seminarierne og nære den Anskuelse, at det vilde være
bedre at sende unge Gronlaendere til Danmark og lade dem oplære til
Catheketer hernede. Sottt bekjendt har der i nogle Aitr været gjort
Forsoks hermed, men vi mene, at Udfaldet ingenlunde opmuntrer til at
gaae videre paa denne Vei. Thi om der end kan paavises enkelte
Eretnpler, som ere faldne heldigt ud og have skasset Gronland et Par
duelige Lærere, faa er For-soe3et maaskee mislykkedes med flere, og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
