Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Missionsvæsenet - 31. Af Nielsen og Wandall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Denne Regning er vel ikke ganske nøiagtig, da Seminaribygnin-
gernes Vedligeholdelse koster meget, da Seminarileererne have faaet
noget mere end efter Budgettet, og da saavel de som Eleverne nød-
vendigen maae have Tillæg. Men saameget vil dog kunne sees, at en
Elevs Nedsendelse hertil og Underviisning hernede vilde koste mere end
det dobbelte. — Heller ikke bor den Fordeel forglemmes, som Missionen
har af, at Misstoneererne opholde sig nogen Tid ved Seminarierne
som Lærere og der uddannes for deres fremtidige Virksom-
hed, en Fordeel, som forekommer os at være as væsentlig Betvdning
Vi ere ingenlunde ubetinget imod, at Gronleendere nedsendes her-
til, men vi mene, at dette kun her skee med enkelte af de meest m-
rncerkede, som kunde noget til det danske Sprog og saaledes kunde have
sand Gavn af deres Ophold hernede Disse«, meente vi, derefter burde
beskikkes til Præsten hvorom mere nedenfor. —- Hvad der derimod efter
vor Mening for Tiden er paatrcettgende, er, at opmuntre Grenleenderne
til at sende deres Vorn til Seminarierne·. deels ved at tilstaae Cleveriie
noget mere nnder deres Læretid, deels ved efter denne at bvde dem en
Lett, af hvilke de kunne leve.
Hvad, for det andet, Sporgsmaalist om indfodte Præster angaaer-
da ere vel de fleste enige om Ønskeligheden af at erholde dem. Thi
udgaaede af selve Folket og tilfulde bekjendte med deres Charakteer,
Steder og Skikke, vilde de med Modersmaalet paa Tnngen kunne virke
ganske anderledes end de danske, hvilke Sproget leegger saamange Hin-
dringer i Veien. Deri Indvending, der i Almindelighed er bleven an-
fet«t imod deres Ansættelse-, nemlig, at de ikke vilde kunne erhverve sig
den fornodne Agtelse og Anseelse iblandt deres Landsmænd kunne vi
ikke ansee sot· vel begrundet, da her vistnok gjælder det samme om
Præsterne, som ovensor blev anfert om Kateketerne. — At det derhos
ogsaa i oekonomisk Henseende vilde vasre onskeligt, kan vel neppe om-
tvivles, da en indfodt gronlandsk Præst vistnok vilde kunne have sig
tilstrækkelige Udkomme med en langt ringere Gagering, end en dansk.
Spørgsmaalet bliver altsaa fornemmelig om, hvorledes saadanne Pra–
ster kunne faaes, hvorledes de kunne blive udrustede med de fornedne
Kundskaber« og en tilstrækkelig Dannelse fort at kunne bestvre de geist-—
lige Embeder i Gronland. Hesrtil svare vi forst, at der formeentligen
ikke vil udfordres saameget til at bestvre et Prseesteembede i Gronland
som i Danmark, da Fordringerne til en Præst jts maae staae iForhold
til hans Menigheds Standpunkt, saa at altsaa nogen egentlig streng
videnskabelig Dannelse vel ikke for Tideri kan ansees for nodvendig for
en gronlandsk Præst. —— Derneest henvise vi til de gronlandske Semi-
narier, paet hvilke vi troe, at det om en ikke nogen fjern Tid udenstor
Vanskelighed vil kunne lade sig gjore, at udvide Underviisningen saa-
meget, at ogsaa Præster der ville kunne blive uddannede· Jndtil dette
kunde skee, maatte de sendes til Danmark, for her at dannes og ordi-
neres. — Et tilnaIrmende Skridt hertil er iovrigt allerede giort fra
Missionscollegiets Side, ved paa de storre Udsteder, der ere vanskelige
at bereise for vedkommende Missionairer, at anscette kontrollerende
Kateketformcend, til hvilke, under Missionairens Overopsrm, Tilsvnet med
de nærmeste Udsteders Kateketer blivet— overdraget. —- Denne Indretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
