Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Missionsvæsenet - 34. Betænkning af Holbøll, uddragsviis - 35. Af Udvalget, uddragsviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
og paa Seminarierne. Jkkedesmindre maa man dog tilstaae-, at Grott-
. lænderne iegeutlig Civilisation staae endnu meget langt tilbage, og
? det navnlig fordi de væsentlige Betingelser for Civilisatioti, Jndvan-
dring af eiviliserede Folk eller de Judfodtes Ophold i et civiliseret
Land, ganske mangle.
Det maa derfor ansees sor en Tilbagegattg istedetfor et Fremskridt-
at man istedetfor at hjemsende unge Gronlændere til at oplæres i Dan-
mark, som tidligere, har opettet Seminarier, paa hvilke de vordende
Skolelærere saagodt som slet ikke under-vises i Dansk. Udfaldet har
viist, at de tidligere hjemsendte Judfodte, have hostet stor Gavn af
deres Ophold i Danmark og viist sitz udmærket duelige, hvad enten
de ere blevne ausatte under Missionen eller Handelen. At man op-
horte med denne gavnlige Foranstaltning, uagtet der endnu er fastsat ;
en aarlig Lort dertil, har sandsynligviis sin Grund deri, at ikke alle l
Gronlauds Anliggender bestpres as een Autoritet.
Den ringe Civilisation, som nu haves i Grottlaud, skyldes Ind-
vandring, nemlig deels af de Waisenhuus-Boru, som opsendtes dertil s
for nogle Atir siden, deels de danske Underbetjente, som have giftet og ;
bosat sig i Landet, deels endelig den Omstændighed, at Overbetjentene
ere blevne gifte med danske Damer,. som have taget unge Gronlcen-
derinder til Tjenestetveude. Men denne Kilde til Civilisatiott er for
ringe, derfor burde man atter hjetnsende unge Judfodte til at oplæres
iDanmark, og Seminarierue burde være Anstalter, paa hvilke de
forberedtes hertil, især ved at undervises i Dansk. Dernaest burde
hele den ovrige Skoleunderviisning, ligeledes være rettet paa at lære »
drs Judsodte det Danske, hvorved deres Uddannelse i høi Grad vilde l
befordres, idet deri danske Litteratur aabnedes for dem, og de danske s
Læreres Virksomhed lettedes. Hvis man-strax ved de Danskes Bosæt- »
telse i Landet havde indført det danske Sprog i Skolerne, vilde Gren- ·
lænderne nu maaskee allerede have været saa dannede, at man uden
Fare kunde indfore Frihandelen iblandt dem. Ved saadanne Foran-
staltninger vilde ogsair de tydske Missionsanstalter efterhaanden blive
err Umulighed; deres skadelige Indflydelse viser sig allerede deri, at
fra 183«) til 1850 ha1« de danske Menigheders Folketal tiltager med
35,c: pCt-, de tydskes derimod ikkun med ll,c; pCt.
35. Uddrag af Udvalgets Betænkning om Missionsvcesenet, af
20de April 1852, undertegnet Bentzert, Christenscn, Holbøll,
Kayser, Kiclsen, Olrik, Ri11k.
Denne Betænkning er i Hovedsageti kuit et Resumrze af Betættk-
ningen 3.l, der i det Hele bifaldes med Tilsoielse as nogle faa -Be-
mærkninger. Der yttres saaledes, at det var onskeligt, om det fore-
slaaede Tillæg sor Seminarieeleverne endmere kunde forøges og om
det udtrykke-lig kunde paalægges Missioneererne at skaffe Elever til Se-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
