Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Principerne for Handelens Førelse og dens Forhold til Statskassen - 49. Nærmere Oplysning angaaende Handelens Trang til større Driftscapital, as Swendsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ 135
s-
Brug for. Raar Professor Kayser i Vlenarmodet udtalte Frygt for,
at Handelens Bestyrelse, under ugunstige Omstændigheder vilde for-
mindske Driftseapitalen, og at derved kunde bevirkes en Indskrænkning,
der maatte være skadelig for Handelens Gang, da tjener ogsaa denne
Betragtning til at godtgjøre Hensigtstncessigheden af at bestemme en
ikke for knap Driftseapital, thi jo mindre denne er, desto hyppigere
vil Nodvendigheden af og Fristelseti til ntilborligen at formindske Capi-
talen være tilstede og desto lettere vil den befrugtede Følge deraf
ogsaa kunne indtræde. Jeg maa dog i Anledning as denne Udtalelse
tillade mig at bemærke, atHandelsbestvrelsen neppe vil lade det komme
dertil uden at gjore Regjeringen opmærksoitt herpaa; og i alt Fald vil
en saadan Fremgangsmaade unmligen kunne undgaae Statsrevisionetis
Opmærksomhed
Oplysningen om Handelens Pengevcesen i ovenucevnte 5 Aar
1846——50, giver vedlagte af Assistent Harboe assattede Oversigt (A)
som er uddragen af Handelens Ballaneer, skulde endnu nærmere De-
tails omkes, ville disse findes i selve Regnskaberue med dertil horende
Bilage, som naturligviis ere til behagelig Afbenhttelse paa Forlangende.
Af Oversigtens Debetside sees, hvorledes Pengenes Anvendelse stiller
si,1 ved disse Aars Udgang, og dens Creditside viser« Handelens
Driftseapital og hvad den desforuden har havt at tilsvare. Giennem-
snittet har været i)«96,0()6 Rd. 31 Sk. eller omtrent 46,000 Rd. storre
end deri nu foreslaaede Driftseapital, og heraf synes det tydeligeu
at fremgaae, ar det omhandlede Forlangende ingenlunde er overdre-
vent. Hvad der dog efter min Mening her fornemmelin bor tages
under Overveielse er, om de eontante Beholdninger, der have viist sig
ved Regnskabernes Asslutning og som, efter- Oversigten udgjore iGjen-
nemsnit li)9,59—l Rd. 65 Sk. aarligen, (sor« at Størrelsen af bemeldte
Kassebelioldning efter« Balancen ei skal vaere paafaldende, bemærkes,
at derunder ogsaa er inddraget Alt hvad der indkommer for bortsolgte
Varer i det paafølgende Aars 3 forste Maaneder, nemlig indtil 31te
Marks, da Kassen og Pakhnusregustabet sluttes, hvilket iscer skeer for
at have saa faa Varebeholdninger i sliakhuusregnskabet som muligt)
kunne ansees passende til dermed og i Forbindelse med hvad der tor
ventes betimeligen at indkomme deels af ndestaaende Restaueer, deels
ved Salix af Varebeholdninger, at dække sorestaaende Udgivter til Ud-
redning m. in.; thi at foreere Inddrivelse af Restaneer eller Salg as
Varebelmlduinger, for paa denne Maade at sremskaffe Petige i en
given Tid, vilde upaatvivleligen fore Tab og Ulemper med sig. Ef-
ter Giennemsnittet sor bemeldte 5 Aar« have, som vedlagte Gjenpart
(13-) as en til Affattelsen af Budgettet for 1852 benvttet Beregning
udviser, Udgifterne til Udredningen udgjort 168,57«1 Rdlr«. 25 Sk. aar-
ligen, men hvoraf sædvanligen eirea 4·2,000 Rdlr. allerede ere betalte
af det foregaaende :-’lat·s Judtirgter, altsaa tilbage omtrent 127,000
Rdlr.z i samme Tidsrum, som Udrednings-Udgifterne forefalde, skulle
ogsaa den storste Deel, henved 3.-"4, betales af Beseilings- eller Skibs-
ndgifterne, hvilke ligeledes efter samme Bilag have belobet i Gjenrteni-
snit 52,861 Rdlr-. 62 Sk., hvoraf M omtrent udgjøre 38,000 Rdlr.,
desuden maa der haves i Beredskab Penge til andre lodetide Udgister,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
