Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 51. Indlæg mod Rigsdagens Finantsudvalgs Yttringer om den grønlandske Handel (Rigsdagstidendens Anhang B. Nr. 17, 18 for 1850), af Swendsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Februar 1846 paa Grund as at den besandtes at have indestaaet ved
Handelen og i dens Drivt,pai1 den Tid Opgsorelseti foregik,
henlagt til Drivtseapitalen tilFoirentning i Forening med denne; men
hvoraf det da og tydeligt fremgaaer, at den er betragtet og maatte
betragtes fra et ganske andet Synspunct end de løbende Forskud, hvad
enten disse behøvedes i kortere eller længere Tid.
Førend dette Punet forladt-s, synes det naturligt for Handelens
Bestyrelse, udtrykkeligt at udbede sig Commissionens speciellere Over-
veielse og Bedømmelse af, hvorvidtFinantsudvalgets Subcommittee har
havt Foie eller Ret til blot paa Gruitd as hiin Passus i den Konge-
lige Resolntion as 1846, og uden nøiere Undersøgelse samt for en saa
særdeles ringe Gjenstand, at henkaste en Yttring, der kan være saa
graverende for vedkommende Embedsmaend Da Snbudvalgets Med-
lemmer alle ere anerkjendte dannede og retsindige Mænd, kan dette
Phænomen neppe lettelig forklare-I paa anden Maade, end atde Herrer
have udsort deres Gjerning med en forudsattet, mindre gunstig, Me-
ning om Handelens Bestvrere Men om en saadan Mening har no-
gen Hjemmel for sig, maae Vesthrerne indstændigen vnske at maatte
blive paa det Alvorligste uttdersogtz og vil man endog findes villig til
at mode Rygter, for at disse kunne blive vurderrde efter Fortjeneste.
Ved Jntimationen til Finantsudvalgets slieteenkning skal man ikke
opholde sig, især da Talen her kun er om den gronlandske Oandeh og
det, som i saa Henseende kunde være at bemærke, formeentligen vil
finde Drøftelse rinder Commissiouens Forhandlinger. Deri Plig.
2.53—2.1·)l)· givne Skizzek om Handelens Trasik i Gronland og med
Gronleruderne toi· man derimod ikke lade aldeles uberørt, da den frem-
stiller et Billede, der maa give Enhver et uklart Begreb om deri Gjerr-
stand, som den har sogt at beskrive. Naar det saaledes udhæves, uden
nærmere Forklaring, at Handelen anscetter sine Priser paa nogle
«’s3aieartikler, som udsælgeo fortrinsviis til Gronlaenderne, eftersom Va-
rene kunne henregnes til nodvendige, nyttigt-, eller overdaadige, da ta-
ger en saadan Fortælling sig vistnok ret comisk ud, men det Conriske
vil aldeles forsmnde, naar det bemærkes, at Tarterne sor- en stor Deel
ere satte og næsten nodvendigen maatte sættes saaledes af Hensyn til
de Judfvdte, om hvis aandelige Standpunct Udvalget selv, Pag.
253, har vttret sig, dog maaskee i temmelig stærke Udtryk. Bestemmel-
sen om det her bervrte Punct findes iovrigt i 6te Post S 4 afLandets
saakaldte almindelige Justrux, der vel er af Datum 19de April 178«2
og altsaa temmelig gammel, men assattet med en saahoiGrad ame-
sigt i det Hele og af Kjendskab til Gronlerndernes daværende vr3, i saa
Henseende, endnu ikke meget forandred e Stilling at det tvel er dnsieligt,
men neppe ttorligt, at den forestaaende Nevision as Justruren naaet et
særdeles meget heldigere Resultat. De Vilkaarligheder, som saadan
Tartscettelse efter Udvalgets Mening giver Anledning til, kan der ikke
disputeres om, det det maa erkjendes, at Meningerne om Classtficatio-
nerne kunne være forskjellige, af hvilken Grund det ogsaa vilde være
behageligt for Bestyrelsen at faae en bestemt Reesel at folge, for at
undgaae Critik i Fremtiden. Skjondt det er vist, at Gjenstande-ti i det
Helk« er saa ubetydelig, at den neppe er Omtale værd-, undtagen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
