Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 52. Om Manglerne ved Understøttelsesvæsenet i Grønland, af Rink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
t Værd som Handelsvare for Gronlcenderne i det Hele. Hele Confirm-
E tionen af europæisk Proviaiit i Julianehaabs District er c. 50,000 A
af Brod- og Meelsorter og c. 1000 Skpr. af Erter og Gryn, som i
Vckkzt kunne anslaaes til c. 27,000 J, altsaa ialt c. 77,000 kikkudenfor
Fedevarer, der udelukkende falde paa Europaeerne. Af hine 77,000 S
fortæres e. 35,000 S afEuropceerne og deiHandelens Tjeneste staaende
Judfodte selv; paa den øvrige Befolkning falder altsaa 153l4 I pr.
Individ aarlig, hvilket giver 11,s.- Lod daglig, et Qvantnm, som maa
antages at være uden den allermindste Betydning i dieetetisk eller sani-
tier Henseende. Men dertil kommer, at det er saa uligelig fordeelt,
at der paa den langt større Deel af Distrietet kun falder 8 Hr 10 S
pr. Individ, men derimod i selve Coloniens District 35 Spr. Individ-
hvilket hidrører fra, at de Indfodte der, ved at levere Vildt og Fisk
til, gjøre Tjeneste for, og erholde Hjælp og Understøttelse hos de der-
vcerende Gagenydende, faae Adgang til at erholde langt mere afHam
delsvarer end den evrige Befolkning, ja paa den Maade kunne antages
at tjene det 3 Ti 4 dobbelte af hvad de erholde for deres til Handelen
leverede Produkten Det vil heraf let indsees hvilke Fordele- de faa
ved Colonien bofatte Gronlckndere nyde fremfor den ovrige Befolkning
Hertil kommer, at de Danske i Regleic specielt bruge Brød directe som
Betalingsmiddel, og vanskeligt kunne løsrive sig fra deri Forestilling.
de fra Hjemmet af forbinde med Begrebet »Brød« som det simpleste og
nodvendigste Fødemiddel, Livets forste Nodtorft, som man neppe vilde
nægte den sattigste Tigger en Gave af, medens det dog i Gronland
bliver til noget ganske Andet. Man betænke blot, at en Fanger med
Familie af 4 Personer her i Distrietet i Gjennemsnit aarlig har 16
Rdlr. til at kjøbe samtlige europceiske Fornødenheder sor, og at l LI
Brød koster fra A til 12 Sk., en Priis, der maa ansees for meget
moderat, da den skal stemme med de paa Jslaiid gjcengse Priser, hvor-
hen dog Transporten og Oniseetniiigen kun have de halve Vanskelighe-
der. Gronlcenderen kunde altsaa, hvis han for sine Vrodukter slet ikke
kjøbte andet end Brod, ikkun erholde 160 S deraf om Aaret eller
en halv tør Beskvit eller Keks for hver Person af siii Familie daglig,
og hvis Handelen betalte ham enropceiske Priser for hans Produkter,
og han derfor ikke kjøbte andet end Brod, vilde han dog kun erholde
Vk rJ pro perso11a daglig. Kort sagt Brødet kan ansees for at have
den samme Betydning i Grønlaiid, som kostbarere Colonialvarer eller
Sydfrugter i Danmark, og det kan ligesaa lidt blive til et Føde-middel
for Grønlcenderne, som disse Lnrusvarer kunne blive det for Menig-
maiid hjemme. Figener, der i Grenland omtrent koste det samme som
Brod, ja iaar endog ere betydeligt billigere end den Brodsort, der meest
sælges til Grønlcenderne, turde maaskee, som tillige særdeles sunde og
nærende, med samme Ret som Brød anbefales som Fødeniiddel for disse
Folk, for hvilke de forskjellige Lande i hvilke disse Artikler udgjøre
Menigmands Føde, ere lige fremmedt-. Brødet er ikke alene en Luxus-
vare for Grønlænderne, men udentvivl ogsaa en af de sletteste, unyt-
tigste og ikkun formedelst deres planlose Øconomiasscettelige Luxusvare1«,
som forstorstedelen kun kommer de hos Europaeerne tjenende, til Lan-
dets egentlige Erhverv, uduelige, tildeels ved Laan og Tiggeri sig hen-
tll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
