Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 52. Om Manglerne ved Understøttelsesvæsenet i Grønland, af Rink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
tærende Deel af Besolkningen tilgode, ikke de dygtige, med gode Red-
skaber og Vintersorraad sig sorsynende Fangere, som ikke alene lønne
Handelen, men ogsaa hiin ikke produktive Befolkning, der, som man
vel kan tænke, ikke lever af 35 A tørt Brød om Aaret. Da maae i
alt Fald Kasse og Sukker, samt Tobak ansees for meget mere passende
Lnrusvarer, selvsolgelig afseet frad en Skade, som Umaadeholdenhed der-
med foraarsagerz thi de kunne sor en ringe Priis skaffe Fangerne et
Incitament eller Oplivningsmiddel i deres, med mange, efter vore Be-
greber som oftest utrolige Strabadser forbundne Liv. Vilde man nu
ikkedesmiudre ansee hine af europeeiske Sædarter tilvirkede Provisioner
for gavnlige og ønskelige at kunne tildeles Gronlcenderne i saa stort
et Qvantum sotn muligt, da gjaldt det selvfolgelig at udsinde de bil-
ligst mulige, navnlig Melet i uforbagt Tilstand, samt Erter og Gryn,
som de selv kunde bage eller koge og blande med Spak eller andre i
Landet selv producerede Stoffer, ikke Brødet, som er bagt i Kjøben-
havn, ved dansk Bogebrlende, dausk Arbeidskrasi, og indtager, i For-
hold til Vægte11, det dobbelte af den kostbare Emballage og det kostbare
Skiberum, mod hvad hine indtage. Hos den islandske Bonde er endog
selvlavet Fladbrod saavidt vides, en Høitidsret, det danske de er
ham næsten ukjendt, skjoiidt han kan kjobe det ved Handelspladserne.
Men Udhandliugen viser os tvertimod, at Erter og Gryn, endsige
Meel konsumeres as Gronlcenderne i et langt ringere Qvantum end
Brøde-t, hvilket hidrorer fra den simple Grund, at dette intet Brænd-
sel og ingen Uleilighed fordrer ved Tilberedningen, ligesom det ogsaa
er saa nemt at gribe til for dem, der bruge det som Betalingsmiddel.
Ogsaa dette viser hvor vlanlos og tankeløs Gronlaeudernes Øeonomie
er, og hvor ilde beregnet Udhaudlingen af denne kostbare dog uhensigts-
nicessizxe Handeisartikel, som i Aarenes Lob har skasset sig Indpas,
skjøndt Overbestvrelsen i Hjemmet bestandig har modsat sig den, og
som nu maaskee er vanskelig nok atter at afskafse, fra Oprindelsen af
har været.
For imidlertid at komme tilbage paa Trangstiden, da maae vi
betænke, at ogsaa den i Reglett producerer den nodvendigste Føde, hvil-
ket man ogsaa let vil kunne indsee deraf, at Befolkuingeu ikke alerede
sor lang Tid siden er uddod, det være sig enten for eller efter Hande-
lens Etablering. Naar det tørrede For-raad er sluppet op, og Sæl-
hunde ikke fanges tilstrækkeligt, gribe Indvaanerne, som sorncevnt, til
at siske, fange Sosugle, som tildeels findes i overordentlig Mængde paa
den Aarstid, og endelig samle Tang og Musliuger, dei· overalt næsten
beklcede Strandbredden og ikke engang ere soragtelige Fodemidler for
Europaserne,»tveertimod as mange ansees sor Delicatesser. En enkelt
Kajaktnatid jisker« fra 10 til 30 Smaatorsk paa i Gjennemsnit 11–·- I
pr. Stk. om Dagen, ikke at tale om de Steder, hvor de udmærket fede
Hellestsk og Redsisk regelmæssigt kunne siskesz af de sidstneevnte Fisk
koges der endog en fiin klar Tran, der er udmærket til Fode saavel-
som til Laniperue. Da der nu findes c. 500 Kajakroere i Distrietet
tforuden 60 Ti 70 Drenge med Kajak), da man kan antage, at M as
dem bestride sit; paa Stedei«, hvor der kan ftskes og sanges Fugle, og
at Veirliget tillader dette i alt Fald hver 3die Dag i Gjennemsnit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
