Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 52. Om Manglerne ved Understøttelsesvæsenet i Grønland, af Rink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Tigger, saa svuker han paa eengang, saa dybt han kan, i Ussel-
hed, og man vil da ikke alene forgjæves søge at gjengive ham hans
Æresfolelse og Selvstændighed, men man kan gjerne give ham
en Europæers fulde Proviantdeputat i Trangstiden, og han vil
ikkedestnindre lide Sult og Nød med sin Familie. Dertil kommer
at en saadan Fattigunderstottelse ved Colonierne eller de større
Handelsanlæg let kan skuffe Autoriteterne i Hjemmet og faae Ud-
seende af et ordnet Fattigvæsett, der paa bedste Maade uddeler de
forhaandenværende Midler i Forhold til den Gavn, de kunne gjøt«e,
medens den dog i Virkeligheden kun er at sætte i Lighed med en
privat Almisse, uddeelt efter de umiddelbare Indtryk, Uddeleren
modtager, efter Medlidenhed, Lune og Vilkaarlighed, til de faa
Jndvaanere, der have det Held tom det saa tor kaldes) at boe i
hans Nærhed, men derimod uden Overblik eller Hensyn til den
større Besolkning, paa hvis Arbeide Handeletr er grundet, hvis
Vel den har paataget sig at sørge for, og som til syvende sidst
ogsaa skal betale selve llnderstottelsen.
Det vil af ovenstaaende Grunde være indlysende, at oftnævnte
Anordninger trænk3e til betydelige Forandringer og Tilsætninger, hvis
de skulle repræsentere Noget, som kunde kaldes en Fattigaiwrdning, og
fortnener jeg, at følgende derved især vilde blive at iagttage:
1) Man udelukke fra Utiderstottelsetr ganske den danske
Proviattt og sætte istedetfor den blot gronlandske
Fodemidler. Der ligger en betydelig Modsigelse i Justrnren
as 1782 i saa Henseende. Paa den ene Side besaler deri i en-
hver Henseende Jndskrcenkning i Forbruget as dansk Proviant, som
en for Grenlacnderne skadelig Luxus, og paa den anden Side be-
fales Anvendelsen deraf til at standse almindelig og langvarig
Trang. Bedre Erhververe skulle betale den igjen, hedder det,
naar Fangsterne slaaer til, de Fattige skulle nyde den gratis.
Men ikke at tale om, hvorledes man vel har tænkt sig, at en
Fanger skulde betale en længere Tids Underhold med dansk Pt«o-
viant for sig og sitt Familie, især dengang han kun erholdt lig af
de nnvaerende Priseis for sine Produkter, kunde man vel endvidere
spørge-: naar Nødett var saa stor, at selts de gode Erhververe i
længere Tid intet havde at spise, hvormeget har man da tænkt
sig, at der var, eller behøvedes til daglig at søde saa mange
Mennesker med? Mon ikke hiin Bestemmelse blev sremkaldt blot
ved Tanken om den mulige Yderlighed, at Enropaeerne skulde
komme til at see de Jndsodte i Landet ligefrem omkomme afSult,
fordi det var forbudt dem at rore ved den europceiske Proviattt?
Mon man yar gjort sig nogen klar Forestilling om hvad der kunde
ovnaaes ved at indrømme denne sidste Tilflugt? Tilvisse ikke; thi
ellers maatte man dog have indseet, hvor snart der ved en saadan
almindelig Uddeling as det sparsomtne Forraad, maatte komme en
een Grændse, som selv under de meest trængende Omstændigheder
ikke turde overstrides, og hvor intetsigende derfor hele Indrømmel-
sen maatte blive, sijottdt den for den Uindviede kunde bære Præ-
get af at skulle standse et stort, almindeligt og langvarigt Onde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
