Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 54. Om Oprettelsen af en Communalbestyrelse for de Indfødte, af const. Inspekteur Rink, Seminarieforstander Janssen, Lægen Lindorff og Missionær Kleinschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
186
delsvladser eller Udsteder, med tilhørende District, afgive eu
passeiide Folkemcengde til at vælge 1 Medlent af; thi man
kan i Almindelighed antage, at de Grønlcendere, som handle
ved samme Udsted, indbyrdes kjende hverandre tilstrækkeligt
for et saadant Øiemed
c. Desuden stal den kongelige Juspecteur være bemyndiget til,
hvor sligt af locale eller temporcere Grunde maatte synes
ønskeligt, at udnævne ogsaa andre, end de allerede omtalte
Mænd til at være enten faste eller skiftende Illiedlemmer
tBrødremisfioneererue, Assistenterne, Udftedsbestyrerne o. fl. a.),
dog i første Tilfælde rinder Forbehold af høiere Stad-
fæstelse.
Naar de første Valg vare trufne af de nuvierende faste Med-
lemnier i hvert District, skulde herefter hvert Forftauderskab sup-
vle1«e sig selv ved Valg efter Stemmegivuiug ifolge Formandens
Forslag.
Gjenstanden for Forstanderfkabernes Forhandlinger maatte fore-
lobig nærmest berøre Underftottelsesvæfeuet og navnlig Understettel-
sens, saavidt muligt, retfærdige Fordeling efter den Trængendes
Værdigl»ted, hvad Personerne angik, og de beboede Pladsero meer
eller mindre isolerede Beliggeuhed, større eller mindre Hjeelpekilder
i Dittdstilfieldcs, hvad Locaiiteterue angik, og maatte der i Bestem-
melserne fremhæves, hvad Betydning ,,Tkang« faaer i Grøuland,
at den her ikke fremkaldes ved det, man i andre Lande kalder
Næriugoloshed og Dyrtid, eftersoni selv et slet Aar frembringer
tilstrækkeligt af Fodenridler, at Traugen ikke hidrører fra forfeilet
Livsstilling eller medfodt Fattigdom, ikke fra Ligegyldighed for sin
Fremtid, men blot for den følgende Maaned eller endog for den
følgende Dag, at iuan derfor bør gaae ud paa aarligen at for-
mindske Hjælpen hvad Fodemidler angaaer-, og at der allerede nu
i almindelige Liitt’ slet ikke maatte være Tale om Under-
støttelse med Føderrridler· overhovedet.
Naar i denne Henseende de ved Colonierne boende Gren-
lirirderes Fordringer bleve fremsatte ligeoverfor det, som hidtil var
bleven defieruere boende, menligesaameget, om ikke mere berettigede,
tildeel, da vilde formeentligen den store tidligere berørte Modsæt-
ning træde skarpt frem og blive indlysende for Europaeere saavel
saavel som for Grønlændere, det vilde da vise sig, hvad Sam-
fundet egentlig trængte til, og idet de uuvcereude Begreber, an-
gaaende Hjaslpeits Betydning og Nødvendighed, klaredes, vilde
der snarere være Udsigter til, at den ellers uafladelig vorende
Trang til forhøiet Understøttelse fik en passende Begrændsning-
end at den endnu yderligere skulde gribe om sig.
Foruden den directe Understøttelse maatte imidlertid ogsaa de
andre umiddelbart til Gronlceudernes Vel sigtende Foranstaltniuger:
Understøttelse med Huusmaterialier og Fangeredskaber samt Præ-
mier til fortjente Fangere og Familiefor«sørgere, være Gjenstand
for Forstanderskabernes Forhandlinger.
Endelig maatte visse andre Foretagender til fælleds Nytte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
