Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender
- 56 b. Const. Inspekteur Rinks Betænkning om Forslaget 55
- 57. „Om Grønland i Fortid og Nutid“, en Betænkning af Inspekteur Holbøll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelfe af Tilstanden i Sydgrønland, paa Designationer over hver
enkelt navngiven Grønlænders oconomiske Omstændigheder og huuslige
Forholde, samt andre statistiske Beregninger. Jeg haaber derfor, at
der vil blive taget gunstigst Hensyn til disse Meddelelser, ved hvilke
jeg har villet anbefale den største Varsomhed ved at give Slip paa de
store Midler, Adminiftrationen kunde vinde til Grønlændernes
Opkomst. Jeg har i flere af de her omtalte Punkter tidligere været uvis,
min her fremsatte Mening er nu fast.
57. Uddrag af en Betænkning: „Om de grønlandske
Anliggender i Fortid og Nutid“, dateret 20de Februar 1856, af
Inspecteur Holbøll.
[1]
Da Egede kom til Landet, fandt han dette stærkere befolket, end
Tilfældet er nu; der var aldeles ingen sociale Forhold, mindre nogen
Slags Regjering, hvorimod de patriarkalske Forhold vare meget
udviklede. — Religion manglede ikke aldeles; men Præsterne (Angekok)
vare ei alene aldeles uvidende Personer, men vitterlige Bedragere, som
tillige agerede Hexemestere. — Grønlænderne havde vel ingen stadig
Forbindelse med Europæerne, men vare dog ikke ganske uden Handel,
idet de hollandske Hvalfangere dreve en regelmæssig Handel med de
Indfødte. — Denne Trafik havde varet saa længe, at der endog havde
dannet sig et Slags Sprog, som begge Parter forstode, og
Grønlænderne vare saaledes ikke ganske ubekjendte med flere Sorter enropæiske
Varer, især Nødvendighedsartikler, som Knive, Synaale og mere
Jernkram, ligesom man ogsaa kjøbte Bræder eller andre Trævarer af
Hollænderne.
Vinterboligerne vare meget spredte; thi Grønlænderne indsaae
meget godt, at den Maade, paa hvilken Sælhundene fanges om
Efteraar og Vinter ikke kan lykkes, hvor der er mange Kajakker; men om
Foraaret samledes man i Fjorde og paa andre Steder, som gave
Anledning til Fangsten af Lodden (Agmarik), og hvor ogsaa Sælhundene
paa denne Aarstid søge; dette er tildeels Tilfældet endnu. —
Sommeren hengik ligesom nu ved Rensjagt og Fiskeri. — Denne Levemaade
voldte, at der ikke oftere blev Mangel mellem Grønlænderne,
hvis eneste Næring dengang frembragtes af Landet; dog maa man
ikke troe, at Sult og Hungersdød den Tid vare ukjendte. Ei alene
flere Navne paa Bosteder vise dette f. Ex. Karsik (paa Dansk:
Sultested) i Holsteenborgs District, men Traditionerne, som desværre ere
faa i Grønland, omtale flere Tilfælde, hvor alle Beboerne af en
Vinterplads ere uddøde; Grønlænderne paavise endnu Steder, hvor
dette har været Tilfældet, og de forskjellige Steder, hvor man har
[1] Dette Uddrag er dog forstørstedelen gjengivet ordret efter Originalen.
Udgiveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Apr 16 12:23:36 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gronhandel/0231.html
