Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 58. Skrivelse fra Udgiveren til Indenrigsministeriet, med nærmere Oplysning til, og Motivering af Forslaget 54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Renskjod .......................... 500,000 P .
Fuglekjod ......................... 100,000 —-
Scelhundekjod ...................... 3,500,000 —
Spæk, som antages at blive spiist ..... 240,t’:00 —
Kjød as Hvaldyr ................... 100,000 —
Jalt Kjød og Fedt 4,440,000 Pd.
Angmakscet, betegnet i srist Tilstand 2,500,000 P .
Kabliau, ligeledes .................. 800,000 —
Lar, Steenbidere o. a. fede Fisk ....... 500,000 ——
Fisk, som fanges baade Sommer og Vin-
ter, og som udfylde Mangelen under
indtræffende Missangst, i almindelige
Aar ........................... 1,200,000 —-
Jalt Fisk 4,()00,0()0 Pd.
Dette giver 2 Pd· Kjod og 2 Pd· Fisk om Dagetr pr. Individ,
foruden et meget stort Qvantum Bær, Qvaner, Taag, Muslinger
vi Æ .
3 qurimod beløbei« det hele Qvantum europceisse Fodemidler, som
forbruges as den ikke under Handelen tjenende Befolkning, og hvis Ud-
sendelse allerede volder Handeleii Tab ved foroget Skiberuni, sig til
100,000 Pd. Brød og Meel og 100 Tdr. Erter og Gryn, hvilket
Qvantum, naar det fordeles pr. Individ daglig, kun giver et Par
Lod, og altsaa knn kan betragtes som et reent homoopatisk Bidrag til
Befolkningens Ernceringz og atter af disse Qvantitetrsr udgjor det,
som nddeles i Trangstid, kuii ett ganske ringe Brok. Ligeledes
bemærkes det, at hele deri Tilvirkning af Torsisk, som skeer for Hatt-
delens Regning, og som siges at være i god Drift, samt at ashjelpe
Noden om Vinteren, reducerer sig til omtrent Uro af hvad der, som
ovenanfert, af denne ene Fiskeart produeeres i Sydgronland ialt, for-
nemmelig af Gronlaenderne selv, som deels torre den, deels spise den
frisk, deels lade dem ligge og raadne op, efterat have solgt Leveteti
til Handelen.
Ved at kaste et Blik paa de her meddeelte Talstørrelser, og er-
indre hvad der er forklaret i min oftonitalte tidligere Betænkning, vil
man kunne gioke sikt et Begreb om, deels hvad Rolle den offentlige
Understøttelse i Trangstid spiller i Nationens aarltge Erncering, deels
hvorledes man omgaaes med Fodemidler i Gronland. Det turde synes
utroligt, at man i et Land, hvor der er Tale om aarlig Mangel i
visse Maaneder, ligeledes aarlig regelmæssig, selv i Misfangftaar, i
de Maaneder, som gaae nærmest forud sor den knappe Aarstid, be-
handler det bedste Fodemiddel som noget aldeles vcerdiles·t· J Septem-
ber og October fraadses der i Reglen overalt i Sælhundekjod; jeg har
udregnet, at nogle Folk, som i Efteraaret 1855 laae paa en O ved
Godthaab for at drive G·arnsanst, maae have spiist daglig idet ringeste
10 Po. Kjød pr. Mand, forud-en Brød o. a., hvormed de vare provian-
terede· J det samme Efteraar var der den fuldstændigste Misfangst
ved temmelig beboede Plads Nyhernhutz ikkedesmindre var der fattige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
